Rebæk SØpark

Rebæk SØpark

LIDL åbner endnu en butik i Hvidovre

LIDL og Nordicom vil nu forstærke lokalhandlen i Rebæk Søpark butikscenter

Supermarkedkæden LIDL åbnede for godt to uger siden sin første butik i Hvidovre; - det skete under stor festivitas i Store Hus i Avedøre Stationsby. Og torsdag den 17. juni åbner LIDL et nyt supermarked i Hvidovre, nemlig i Rebæk Søpark Butiksby.

Af
nemhvidovreavis.dk

Samtidig bliver Rebæk Søpark butikscenter, der har ført en lidt omtumlet tilværelse, renoveret af ejendomsselskabet Nordicom. Supermarkedet bliver på ca. 1.000 kvadratmeter, og vil indeholde alle de velkendte varemærker i LIDL¿s koncept. Ejendomsselskabet Nordicom har længe været fokuseret på at finde en markant spiller inden for dagligvarehandel. Og med LIDL som ankerlejer afsluttes dermed et vigtigt kapitel i videreudviklingen af Rebæk Søpark butikscenter. Samtidig vil både facader, gangarealer, parkeringsplads og skiltningen blive gennemgået og henholdsvis renoveret, malet og opgraderet. ZooZity vælger også at opgradere butikken, og etablerer nye anlæg til mange af deres dyr, ligesom de har lavet en ny, flot rideafdeling, hvor man kan finde alt til hest og rytter. ZooZity er Danmarks største dyrehandel med et kæmpeudvalg i dyr, foder, tilbehør og plejemidler. Flytter lidt rundt For at få plads til LIDL sker der en større omrokering i butikscenteret. Hvidevarefirmaet Skousen flytter til nyistandsat lokale til højre for indgangen, og får facade ud mod centrets hovedindgang (den gamle Pitstop butik). For at gøre plads til Skousens nye butik flytter Pitstop til en nyistandsat butik længere inde i centret, hvor de fortsat vil have både bar og spilleautomater. Derudover åbner der både en ny lille kiosk samt butikskonceptet ¿Løven¿, som er en pendant til ¿TIGER¿ butikkerne. Alt dette betyder, at centret ultimo sommerferien ikke længere har nogle tomme lejemål. - Vi tror på, at den attraktive kundestrøm af børnefamilier, som i dag bliver genereret til centret pga. det velkendte dyrehandelskoncept ZooZity, vil blive endnu større og dermed skabe endnu mere liv og god stemning i Rebæk Søpark på grund af denne plan, siger Klaus Lindvig, projektchef hos Nordicom. - Der er ingen tvivl om at den samlede plan for centret, vil styrke Rebæk Søpark væsentligt; de nye aktører, synergieffekten mellem de tre store koncepter; ZooZity, Skousen og LIDL samt Nordicoms renovering og opgradering af centret og dets synlighed. For borgerne i området vil det betyde, at alt er i lige i nærheden. Man behøver ikke køre ud for at være sikker på at kunne få de varer, som man har behov for i dagligdagen. Bedre P-plads Pladsen foran centret omlægges således, at der skabes sammenhæng mellem de to eksisterende parkeringsområder, og antallet af parkeringspladser øges til ca. 70 biler. Pladsens belægning renoveres med ny asfalt og ny opstribning. Nordicom forventer, at det nye og forbedrede Rebæk Søpark allerede står klar omkring torsdag den 17. juni.

Publiceret 01 June 2010 04:00

SENESTE TV