Jesper Pedersen bliver sportschef

Jimmy Brinksbye overtager rollen som førsteholdstræner fra nytår.

Af
Per Møller

FODBOLD: Rishøj Boldklub offentliggjorde torsdag aften, at klubben nu har fået sit nye trænerteam på plads.
Cheftræner Jesper Pedersen fortsætter sit virke i 2. Divisionsklubben og overgår til en managerlignende funktion med yderligere ansvar som sportschef, hvor han som opgave/ansvar  får at fastholde den gode udvikling, som Rishøj Boldklubs førstehold har været inde i de sidste 3 ½ år.
Samtidig får han til opgave at sikre, at ”fundamentet” følger med – og der bliver ligeledes tale om inspiration/udvikling til/af ungdomsafdelingen og sammensætning af spillerne og teamet omkring 1. holdstruppen.
Jimmy Brinksby bliver forfremmet fra andetholdstræner til førsteholdstræner. Han kommer til at forestå træningen af førsteholdstruppen i samarbejde/samråd med Jesper Pedersen, som i øvrigt ofte vil være til stede på træningsbanen og fast på bænken til kamp.
Jimmy Brinksby har tidligere med stor succes været træner på DS-niveau i FB og betragtes som en ”coming man” med gode kompetencer og store udviklingsmuligheder.
Derudover bliver Anders Q. Steensen ansat som fysisk træner med ansvar for den fysiske dosering af træningen og en meget målrettet forebyggende indsats mod skader.
Han har ligeledes med stor succes været en del af teamet omkring FBs 1. hold, og har som følge deraf tidligere arbejdet sammen med Jimmy Brinksby.
Sportsmassør Christoffer Pedersen og holdlederteamet Carit Hansen og Henrik Lasman fortsætter ligedes deres arbejde omkring førsteholdet i Rishøj Boldklub.
Det forventes, at der i  den nærmeste fremtid også kommer en aftale i stand med en målmandstræner til førsteholdstruppen.
Rishøj overvintrer på 4. pladsen i 2. Division Øst med 27 points for 15 kampe.
Forårssæsonen indledes lørdag den 31. marts kl. 15.00 med en hjemmekamp mod Vanløse IF.

Jesper Pedersen.

Jesper Pedersen.

Publiceret 09 December 2011 05:45

SENESTE TV