Borgmesterkæden bliver hængende hvor den hænger - nemlig om halsen på Milton Graff Pedersen.

Borgmesterkæden bliver hængende hvor den hænger - nemlig om halsen på Milton Graff Pedersen.

Så er Milton løsgænger!

I aften ledes kommunal-bestyrelsesmødet for første gang i en menneskealder ikke af en socialdemokrat

Mandag morgen talte Hvidovre Avis med borgmester Milton Graff Pedersen.

Af
oashvidovreavis.dk

Han kunne fortælle, at han søndag aften havde besluttet at træde ud af den socialdemokratiske gruppe og fortsætte i kommunalbestyrelsen som løsgænger. - Da jeg i går (søndag, red.) blev bekendt med, at partiforeningen i Syd den 10. april vil opstille Helle Adelborg som spidskandidat for partiet, valgte jeg at melde afbud til det socialdemokratiske gruppemøde, som altid afholdes dagen før et møde i kommunalbestyrelsen. Jeg har også besluttet, at jeg ikke længere vil repræsentere Socialdemokratiet i kommunalbestyrelsen, hvor jeg fortsætter som borgmester og løsgænger... Milton meddelte sin beslutning i en ganske kort mail til lokale, centrale socialdemokrater søndag aften. Mailen slutter med ordene: I må alle sammen hygge Jer! Hvidovre Avis vender tilbage til sagen i næste uge, hvor vi bringer et interview med Milton samt sætter fokus på, hvorledes hans beslutning om at blive løsgænger vil påvirke det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen.

Publiceret 27 March 2012 09:00

SENESTE TV