Højelse skole. (Arkivfoto. JCJ).

Højelse skole. (Arkivfoto. JCJ).

Islandsk besøg på Højelse Skole

SKOLEBESØG: Højelse skole har netop haft islanske gæster.
Arskoli fra Saudarkrokur på Island ankom torsdag eftermiddag i sidste uge til Højelse Skole, hvor de blev mødt af en flok spændte og forventningsfulde 8. klasser, der klappede og hujede til velkomst.
Højelse Skoles elever havde i efteråret besøgt Arskoli i forbindelse med deres lejrskole i 2011.
Hele dagen havde eleverne sammen med deres lærere Heidi Jensen og Sys Vilmann lavet sandwiches, lasagne, salat m.v. Der var blevet dækket op og rettet an til gæsterne fra sagaøen ankom.
Det blev et gensyn med stor glæde, og alle eleverne startede med motion i Ll. Skensvedhallen. Herefter spiste alle 85 elever og lærere sammen og klokken 20.00 tog forældrene over, da alle elever skulle hjem til de danske elever og overnatte.
Fredag morgen startede med sund morgenmad på skolen, hvorefter alle elever drog til Køge Ås, hvor der ventede samarbejdsøvelser og sjove gags.
Den hjemmelavede frokost havde de danske elever lavet på forhånd, og der var picnic i skoven. Køge by bliver set via GPS-løb og eftermiddagen blev tilbragt med at se hinandens kortfilm.
Aftenen tilbragte alle med diskotek og hygge. Lørdag morgen blev der taget afsked igen og de islandske elever tog en tur til Malmø, overnattede i København og spillede basket i Værløse søndag.
Søndag eftermiddag kom islændingene igen til Køge, men denne gang var det Ejby Skole som var værter og her blev det til en rigtig tur til København og Tivoli.
Højelse skole og Arskoli er støttet af Nordplus Junior programmet indenfor emnet sundhed og indlæring, hvor eleverne i deres udvekslingsdage har sat fokus på motion og sund mad. Det er også blevet til flere temadage i andre klasser, hvor sammenhængen mellem sund mad og indlæring er blevet belyst gennem praktiske eksempler.
Vi håber, at vores venskabsbysamarbejde vil fortsætte langt ud i fremtiden, siger Stina Gram Madsen, sekretær på Højelse Skole.
pm

Spisning med de islandske gæster

Spisning med de islandske gæster

Publiceret 17 May 2012 16:00

SENESTE TV