Charlotte Tønder Villadsen

Charlotte Tønder Villadsen

Hun udstiller i Cobrarummet

Hun er er født og opvokset i Hvidovre den 46 årige kunstner Charlotte Tønder Villadsen, der udstiller i Cobrarummet ved Sophienholm fra den 27. juni til 8. juli, med fernisering den 28. juni fra kl. 17.00 til 20.00.

Charlotte boede i Friheden med tre søskende, og hendes mor og to søskende bor her stadig. Hun er døbt i Strandmarkskirken, gik på Strandmarksskolen og senere Engstrandskolen, og arbejdede på Stadionrestauranten som purung. Læste til korrespondent på CBS og flyttede til USA over to perioder over fem år. Haft en fortid inden for international salg (key account manager -) bl.a. i rejse- forsikringsbranchen. Hun er gift med Jakob - civilingeniør og afd.leder, har to børn Elizabeth 9 år og Louis 7 år, som går i skole i Gentofte. Charlotte er autodidakt kunstner, men har 17 års løbende deltagelse i kurser både i København og som bosiddende i San Francisco. - Jeg forsøger at ernære mig som kunstner, og det sidste år har jeg haft god succes, fortæller Charlotte Tønder. - Fornylig har jeg afsluttet en udstilling på Privat Hospitalet Danmark, og dekoreret mødelokale på Helsingør Hospital. Jeg skal senere udstille på Gentofte Rådhus, og fra marts og resten af året udstiller jeg i 18 forskellig kunstforeninger. - Ved udstillingen i Cobrarummet vil jeg vise mine værker, som er resultater af mange spændende kunstneriske processer som har beriget mig med særlige ¿Magiske øjeblikke¿. Øjeblikke som opstår når jeg mærker mit værk er fuldendt og jeg kan forlade lærredet beriget af en fuldendt proces. Det magiske øjeblik kan være resultatet af langstrakt kunstnerisk proces, hvor mange lag på lag frembringer kunstværket. Det magiske øjeblik kan også være opstået en flot solskinsaften eller en mørk nat, hvor alt lykkes i et snævert øjeblik, hvor mine fingre, handsker, pensler, svampe, tøj eller brugbart værktøj er magiske instrumenter og min intuition overtager og al logik og planlægning sættes i bero. Det er denne magi, der reflekteres i mine værker, og til tider giver meget forskelligartet og overraskende værker. Jeg tiltrækkes af stærke farver i perioder og anden periode lokker de mere melankolske farver, jeg fascineres af en farveverden uden begrænsninger, slutter Charlotte Tønder, der har malet i 17 år og primært arbejder med akryl, kul og oliebarrer.

Publiceret 12 June 2012 09:00

SENESTE TV