Lene Karin Hansen (tv.) og Metea Liv (th.) er blandt iniativtagerne til et nyt fødevarefællesskab i Køge.(Foto: JCJ)

Lene Karin Hansen (tv.) og Metea Liv (th.) er blandt iniativtagerne til et nyt fødevarefællesskab i Køge.(Foto: JCJ)

Nyt fødevarefællesskab på vej i Køge

Initiativgruppe vil etablere et nyt fællesskab, Køge Fødevarefællesskab, der skal sikre frisk og lokalt produceret frugt og grønt til medlemmerne.

Af
Martin Rasmussen

ØKOLOGI: En stor pose god økologisk frugt og grønt fra lokalområdet hver uge. Det er, hvad medlemmerne af en ny forening i Køge kan se frem til næste år, når Køge Fødevarefælleskab går i luften.
For 100 kroner om ugen får medlemmerne mulighed for at hente en pose med årstidens grøntsager fra lokale producenter en gang om ugen i Det Grønne Hus, som foreløbig er valgt som samlingssted for foreningen.
Dertil kommer, at gruppen også har ambitioner om, at foreningen skal danne ramme om en række andre fælles aktiviteter som fællesspisning og udflugter.
En initiativgruppe holdt det første indledende møde i Det Grønne Hus forleden, og allerede nu er der skrevet 34 på listen over interesserede medlemmer.
- Vi forventer opstart i januar eller februar, og vi er sikre på, at der er et stort potentiale i det, siger de to initiativtagere - blandt andet med henvisning til, at der ikke er andre lignende tilbud i Køge.
Faktisk er foreningen blandt de første i landet af sin art. De er inspireret af et fødevarefællesskab i København, der i dag har over 3000 medlemmer. Desuden findes der lignende fællesskaber i Lejre og på Bornholm.
Der er stiftende møde i Køge Fødevarefællesskab den 14. november klokken 19 i Det Grønne Hus. Tilmelding kan ske på mail lene-karin@hotmail.com.

Publiceret 02 November 2012 05:45

SENESTE TV