Der er både færdigpakkede æsker og mulighed for at sammensætte sine egne hos Fru Hansens Chokolade i Assendrup.

Der er både færdigpakkede æsker og mulighed for at sammensætte sine egne hos Fru Hansens Chokolade i Assendrup.

Jul i chokolade-forretningen

Af
Martin Rasmussen

JULECHOKOLADE: Julen smager af lækker, hjemmelavet chokolade i Assendrup, hvor ægteparret Gitte og Ronnie Hansen siden 2004 har fremstillet og solgt chokolade baseret på gode, gammeldags dyder som godt håndværk og anvendelse af gode råvarer.
Fru Hansens Chokolade åbnede i 2004 og havde i begyndelsen udelukkende netsalg, men i 2008 åbnede man også en butik i en ombygget hestestald på gården i Assendrup, og lige nu er der ekstra travlt i forretningen.
- Heldigvis bruger folk os hele året, men julen og påsken er helt sikkert højsæson, fortæller Gitte Hansen.
Det er både værtindegaver, mandelgaver - og livsnyderens gave til sig selv - der ryger over disken for tiden hos Fru Hansens Chokolade, hvor man både finder færdigpakkede æsker og selv kan sammensætte sin æsker ud fra smag og præferencer - der er op mod 30 forskellige dessertstykker at vælge mellem.
Og modsat eksempelvis mange chokoladejulekalendre, så er der ægte chokolade i æskerne fra Fru Hansens Chokolade.
- Min mor var kogekone, og af hende lærte jeg blandt andet, at tingene skal laves fra bunden af de rigtige råvarer, fortæller Gitte Hansen med et smil.
Læs mere på www.fruhansenschokolade.dk.

Publiceret 15 December 2012 15:30

SENESTE TV