Mikkel Dencker: - Ejendomsskatten er blevet en stor belastning i den enkelte families økonomi.

Mikkel Dencker: - Ejendomsskatten er blevet en stor belastning i den enkelte families økonomi.

Forslag om lokalt skattestop fik positiv modtagelse

Forslaget bliver sandsynligvis

Kommunalbestyrelsen drøftede i sidste uge et forslag fra Dansk Folkeparti om at indføre et skattestop i Hvidovre.

Af
oas

Skattestoppet skal både omfatte den kommunale indkomstskat og ejendomsskatten - den såkaldte grundskyld. - Forslaget har især betydning for grundskylden, for denne skat er planlagt at skulle stige i de kommende år, argumenterede Mikkel Dencker (O): - Som en konsekvens af de sidste mange års stigende ejendomsvurderinger, er Hvidovreborgernes betaling af ejendomsskat fulgt med op. For mange ejendomme i Hvidovre er vurderingen steget meget voldsomt - og da en stigning i vurderingen kun kan indfases med syv procent om året i skattebetalingen, vil deres ejendomsskat fortsætte med at stige flere år endnu - også selv om ejendomsvurderingerne ikke stiger længere... - Ejendomsskatten modsvares ikke nødvendigvis af en tilsvarende indkomst, fortsatte Dencker: - Det er sikkert også derfor, at mange Hvidovreborgere får sværere og sværere ved at betale deres ejendomsskatter til tiden. Ejendomsskatten er blevet en stor belastning i den enkelte families økonomi. Derfor foreslår Dansk Folkeparti nu at indføre et skattestop, hvor grundskyldspromillen justeres ned, så kommunens provenu fra grundskylden ikke stiger. Dermed neutraliseres de stigende ejendomsvurderinger for Hvidovres borgere. Selv om Hvidovre på papiret skulle holde grundskylden fast på 32 promille, betyder de store stigninger i ejendomsvurderingerne, at alle borgere kommer til at betale meget mere i ejendomsskat. Det er ikke en rimelig måde at behandle borgerne på og derfor vil Dansk Folkeparti stoppe skattestigningerne, sluttede Mikkel Dencker... Positiv modtagelse Helle Adelborg (A) mente, at det var det rigtigste, at se på forslaget senere: - Vi bør vel se på det i et beregningsperspektiv i forhold til næste års budget. Måske kunne vi så ende i et budgetforlig med Dansk Folkeparti, sagde hun med et smil henvendt til Mikkel Dencker... Mogens Leo (T) var på ingen måde begejstret for forslaget om et skattestop og heller ikke SF`s Niels Ulsing jublede over forslaget: - Men lad os da se på det, når vi går i gang med at lægge budgettet for 2014. Lige nu ser det jo godt ud med økonomien her i Hvidovre.. - Jeg blev rigtig glad, da jeg så forslaget fra Dansk Folkeparti, sagde Steen Ørskov (C): - Det er udtryk for sund fornuft - og det burde det også være for SF. For det er rigtigt hvad Niels Ulsing siger - det går faktisk rigtig godt i Hvidovre... Arne Bech (H) mente også, at der var mange gode grunde til at stille forslaget: - Men proceduren er også vigtig. Forslaget bør da nok diskuteres i forbindelse med budgetlægningen. Men i Hvidovrelisten vil vi bestemt se positivt på forslaget, når vi går i gang med budgetarbejdet... Karl Erik Høholt (V) var enig og mente også, at der skulle ses nærmere på det, når man til efteråret lægger budgettet...

Publiceret 06 May 2013 08:00

SENESTE TV