En halvgammel mand på bjergetape

En mand, en halvgammel cykel. Syv gear. Og tre bjergetaper. Det er Tour de France tid, og journalisten prøver kræfter med tre lokale bjergetaper. Første tur starter i højderne ved Kollemorten

Af
Jørgen Flindt

Ok, frygtindgydende er den ikke. Men bakken op til Øster Nykirke er nu stadig speciel, for oppe på toppen er der rigelig med udsigt, og heroppe er man så højt oppe, at Øster Nykirke kan prale af at være, ikke bare kommunens højest beliggende, men landet højeste beliggende kirke.
Men sådan er det med stort set alt her ved den nærliggende by, Kollemorten. Den landsby er selv en af landets højeste belligende byer, og lige uden for byen ligger en unavngivet bakke, der med 138 meter er Vejle Kommunens højeste punkt sammen med Tranebjerg, der er at finde få kilometer længere væk i Tinnet Krat.
Den halvgamle mand, altså mig, og den halvgammel cykel kaster os ud i 15 kilometers tur rundt i højderne. Det er en rigtig dansk bjergetape, i hvert fald er den i højderne, for vi må erkende at her er vi langt fra de klassiske bjergetaper i Frankrig. Jo vist, går det lidt op og ned, men det er ikke for højdemeterene, man skal tage bjergturen ved Kollemorten.
Det skal man for naturens skyld, og den er både unik og på sin egen måde overraskende. En stor del af cykelturen går ad en grussti fra kirken ved Øster Nykirke til Oksenbjerge. Her er man ikke bare i naturen, man er en del af naturen. Der er langt mellem huse, og markerne og skov kærtegner mig og cyklen.

Godt tråd

Jeg har et godt tråd. Benene er gode, mærker jeg. En hest vrinsker. Ok så da, den er markant stærkere end mig. Sådan en arbejdshest som den har muskler af en anden verden, men den kan dog ikke cykle.
Det kan jeg, og cyklen og mine ben bringer mig ud på landevejen igen. På et tidspunkt drejer jeg til venstre ned mod Tyskland. Åh jo, der ligger en samling huse i et område kaldet Tyskland.
Hmm, hvorfor ikke Frankrig.
Nå, der er nu hverken tysk lederhosen eller fransk rødvin over mig og cyklen. Vi kører op og ned af små veje, før Kollemorten atter viser sig.
En bjergtur af de mere flade. Jørgen Leth ville nok beskrive min tur som: manden i naturen. Kæmpende opad på små krogede veje og frygtløs nedad. På den støvede grusvej viser han, at han mestrer teknikken. En fighter med syv gear.
Nå, ok, så måske ikke.
En rimelig fredelig og meget smuk tur er slut.
Næste uge venter til gengæld en helt anden udfordring. Et klassisk bjerg. Puha. Jeg frygter den allerede. Læs mere om den tur i næste uge.

Publiceret 03 July 2013 08:00

SENESTE TV