Tour de Lokalområde - den unikke

En mand, en cykel, syv gear. Jeg slutter min lille bjergetaperundtur med en vaskeægte overraskelse, for et sted, og kun et sted i hele landet er der en bakke, der har gennemsnitsværdier til at opfylde kravene for at være et “bjerg” i Tour de France. Og de

Af
Jørgen Flindt

Hmm, hvem skulle tro det, når man står hernede i Valdemarsgade midt i Vejle. Men den er god nok. Her starter noget unikt efter danske forhold.
Da jeg var barn, var Valdemarsgade et lidt farligt sted, for her var der ikke meget beboelse. En øde plet midt i byen. Gaden er dog for længst blevet bebygget og beboet, og herfra starter det med at gå opad.
Faktisk starter her en rute, der vil tage mig 104,5 meter op i luften. Ad fire forskellige veje, men som samlet set giver det en tur på det, der i Tour de France ville være et kategori 4 stigning.
Den slags er der kun et af i hele Danmark, så jeg kaster mig ud i udfordringen med ærefrygt. Nu nok mest fordi en meget trafikeret rute venter.
Fra Valdemarsgade kører jeg kort ud på Vesterbrogade. Lidt til højre for mig ligger Buchsvej, og underligt nok er der så lidt trafik, at jeg med det samme kan krydse vejen og ind på Buchsvej.
Og her starter stigningen for alvor. Buchsvej er kort og stiger stejlt på en jævn måde. En parkeret bil holder i vejen, men jeg glider nemt udenom.
Det er aften og trafikken er trods alt roligt, hvilket er godt nok. For nu venter Jellingvej.
Vejen er som sådan smuk nok.
Og da den blev bygget i 1880erne var det så stor en ingeniørmæssig bedrift, at de høje herrer med høje hatte tog helt fra København for at studere vidunderet (i øvrigt var det en vis Hr. Kidde, der var ingeniør på det projekt).
Men Jellingvej er også en farlig vej at være cyklist på, for den er smal og med ekstremt dårlige oversigtsforhold på grund af de mange sving, men jeg tager ikke cykelstien gennem skoven, for hvis Tour De France feltet en skønne dag rammer Vejle, vil rytterne jo aldrig blive henvist til cykelstien.
Nede i bunden af Jellingvej er der ingen sving. Her stiger det jævnt, og jeg cykler uden problemer forbi monstret over alle monstrer, Chr. Wintersvej, der uden sammenligning er Danmarks ondeste bakke. Og stejleste.
Den ville jeg have nul chancer for at cykle mere end en meter opad, men Jellingvej er nemmere. Selv på min gamle, syvgearede cykel kører det nu fint og jævnt. Som Jørgen Leth måske ville betegne det:
“Det er som at se Coppi på Col d'Aubisque. Et let tråd. Ubesværet og med glidende bevægelser. Han nærmer sig skoven og dens mange sving” Ok, måske så glidende er det vist heller ikke, men jeg tramper nu nemt og fint videre op gennem skoven og de mange sving.
Uhrskovvej passeres. Den underlige og mærkelige bjergvej med et voldsomt serpentinersving. En vej som de færreste egentlig kender, men jeg kender den, for jeg bor nær ved. Det er dog ikke den, det handler om.
Jellingvej er ikke noget problem, men da jeg når krydset ved bageren, og kører ind på Petersmindevej, så ved jeg, at nu starter udfordringerne først for alvor. Petersmindevej er en bøffel af en bakke. Rimelig stejl og rimelig lang. Og rimelig irriterende at være cyklist på, for den er hård. Benhård når benene er trætte.
Men jeg kæmper mig op mod Petersmindeskolen. Når skoleungerne kan tage den, hvad de nu ikke altid kan, så kan jeg vel også. Men det begynder at syre til i benene.
Uhrhøj er Vejles højest belligende bydel, og det mærker jeg tydeligt.
Ved skolen er det dog slut. To kilometers bakke, og 104,5 højdemeter er taget. Danmarks eneste kategori 4 stigning/bjerg blev spist og fortæret.

null

Publiceret 18 July 2013 09:30

SENESTE TV