Niels Ulsing fik - som veteranen i kommunalbestyrelsen - fornøjelsen af at hænge borgmesterkæden om halsen på Helle Adelborg.

Niels Ulsing fik - som veteranen i kommunalbestyrelsen - fornøjelsen af at hænge borgmesterkæden om halsen på Helle Adelborg.

Så blev Helle borgmester

Helle Adelborg fik i tirsdags opbakning fra 15 af kommunal-bestyrelsens 21 medlemmer

I sidste uge havde Hvidovres nye kommunalbestyrelse sin første arbejdsdag.

Af
oashvidovreavis.dk

De syv nyvalgte og de 14 genvalgte medlemmer havde som dagens eneste opgave at få konstitueret den nye kommunalbestyrelse samt få udvalgsposter og tillidsposter besat og fordelt. At Helle Adelborg (A) blev genvalgt som borgmester, samt at Mikkel Dencker (O) og Niels Ulsing (F) blev valgt som henholdsvis 1. og 2. viceborgmester, var ingen overraskelse. Det stod som bekendt klart efter den meget overraskende konstitueringsaftale, som Socialdemokraterne indgik med Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti kort tid efter kommunalvalget. Løgn og bagvaskelse Men inden Helle Adelborg fik den efterstræbte borgmesterkæde hængt om halsen fik Arne Bech (H) mulighed for at fortælle, hvad han mente om situationen: Han gjorde i ganske hårde vendinger opmærksom, at konstitueringen efter hans opfattelse var resultatet af noget, som han betegnede som ¿løgn, bedrag og bagvaskelse¿. Han undlod heller ikke at pointere, at Dansk Folkeparti efter hans opfattelse havde forrådt gruppen og - uden varsel og stik imod alle aftaler - havde kastet sig i armene på Helle Adelborg. Han sluttede sit indlæg med at fortælle, at Hvidovrelisten nu ville arbejde videre med sine to ¿nye¿ partnere - Enhedslisten og Venstre: - De er nemlig begge noget så sjældent som hårdtarbejdende og ordholdende, sagde Arne Bech, inden han sluttede med at konstatere, at Hvidovrelisten naturligvis ikke på baggrund af forløbet kunne stemme andet end mod valget af Adelborg som Hvidovres kommende borgmester... Kommunalbestyrelsens længst siddende medlem, Niels Ulsing, var på dette tidspunkt mødeleder, idet Helle Adelborg jo endnu ikke formelt var blevet valgt. Ulsing konstaterede tørt, at Arne Bechs indlæg måske ikke var dem bedste start på samarbejdet i den nye kommunalbestyrelse: - Men du havde vel behov for at kom ud med det, sagde Ulsing, inden Mogens Leo (Ø) fik ordet. Enhedslistens enlige repræsentant i den nye kommunalbestyrelse kunne heller ikke stemme på Helle Adelborg som borgmester: - Socialdemokraterne er med samarbejdet med Dansk Folkeparti i gang med at fjerne sig fra deres politiske grundlag, sagde han blandt andet... Læs mere om hvorfor Enhedslisten ikke stemte på Helle Adelborg som Hvidovres nye borgmester på side 13 i denne uges avis. Stolt og beæret Og så var der borgmestervalg. Helle Adelborg blev valgt med 15 stemmer ud af de 21. Imod valget stemte begge Venstres medlemmer samt to af Hvidovrelistens tre medlemmer. Tilsyneladende var Kashif Ahmad (H) ikke helt så vred over forløbet af konstitueringen som Arne Bech. Enhedslistens Mogens Leo samt Kashif Ahmad undlod nemlig at stemme. - Jeg er både glad, stolt og beæret, sagde Helle Adelborg, da hun fik borgmesterkæden overrakt af kommunalbestyrelsens veteran, Niels Ulsing: - Jeg vil være hele kommunalbestyrelsens borgmester og for enhver sag søge at få den bredest mulige opbakning. Det fortjener borgerne... Den afgående kommunalbestyrelse holder sit sidste møde i dag, tirsdag den 17. december, mens den nye kommunalbestyrelse holder sit første ordinære kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 28. januar.

Publiceret 17 December 2013 08:00

SENESTE TV