Bloggerne på Hvidovre Gymnasiums nye hjemmeside: Mathias, 2.v, Marcus 1.b og Bynke, 2.a.

Bloggerne på Hvidovre Gymnasiums nye hjemmeside: Mathias, 2.v, Marcus 1.b og Bynke, 2.a.

Nu går en ny blog i luften

Elever fra Hvidovre Gymnasium & HF vil fortælle omverdenen om den skole, de er så stolte af

Hvidovre Gymnasium & HF lancerede i forbindelse med skolens navneskifte en ny hjemmeside, der i ord og flotte billeder fortæller en hel del om livet på skolen som gymnasie- og HF-elev.

Af
ark

Men hvor hjemmesiden mest er rettet mod kommende elever og deres forældre, har de nuværende elever længe haft et behov for et sted, hvor de kunne tale med hinanden om livet på skolen. Den er kommet nu I går gik en ny blog i luften, skrevet af tre elever. Bloggen har som formål at bringe eleverne endnu tættere på hinanden og det liv, der føres både i og udenfor klasselokalerne. Mathias fra 2.v, Marcus fra 1.b og Bynke fra 2.a er de nye bloggere, der skal berette om hverdagslivet som elev på Hvidovre Gymnasium & HF. - Skolen har jo en fed hjemmeside i forvejen, men den er mest rettet mod folk udefra. Som elever manglede vi et talerør, hvor vi kan fortælle om og diskutere de ting, der sker her og nu på skolen. Vi er rigtig stolte af vores gymnasium og glade for den gode stemning og det fede sociale liv vi har - og det vil vi gerne fortælle om, set fra elevernes side, siger Bynke. Kunne I ikke bare snakke sammen på gangene og til frokost? - Jo, men vi synes også, at det er vigtigt at kunne fortælle omverdenen om vores skole - og diskutere med hinanden via nettet. Man hører nogle gange om, at der på gymnasierne er stramt hierarki mellem årgangene, og at der bliver set ned på de yngste elever og folk, der er anderledes. På vores skole er der tværtimod et stærkt sammenhold på tværs af årgange og kulturer og ¿persontyper¿ - og det synes jeg er vigtigt at kunne fortælle, siger Bynke. Link til bloggen: hvidovregymnasium.dk/blog/

Publiceret 18 February 2014 08:00

SENESTE TV