Sommerflid kom i vandet for 99. gang

Af
Af Birgitte Masson

Det 99-årige gamle skib Sommerflid kom i vandet lørdag fra Kignæs Havn efter at have ligget på landt hele vinterhalvåret.
Men lige så snart mildere vinde blæste ind over landet gik skibslaugets medlemmer i gang med slibning, lakering, maling og reperation af dækket.
Sommerflid vil i løbet af maj måned blive sejlet til Frederikssund Havn, hvor den har kajplads ved den sorte bro. Hver tirsdag aften klokken 18.30 vil den sejle på fjorden.
Sommerflid blev bygget på det gamle Frederikssund Skibsværft, og i sommeren 1995 blev blev Museet Færgegården gjort opmærksom på, at det var muligt at erhverve kutteren, som på det tidspunkt havde hjemsted i Hundested.
Det lykkedes at rejse midler til formålet, og i 1996 købte Færgegården skibet for at bevare det som et levende kulturminde. Det var i den forbindelse, at et Bådelaug blev dannet, som siden har stået for vedligeholdelse og sejladsen med skibet .

Publiceret 13 May 2014 14:00

SENESTE TV