anders

anders

SF blev stemt ned og ærgrer sig

- De unge i Avedøre fortjener en chance, mener SF’ere...

De to SF’ere, Marie-Louise Peschardt Jørgensen og Anders Wolf Andresen, ærgrer sig:

Af
oas@hvidovreavis.dk

- Ja, det er med stor ærgrelse, at vi må konstatere, at et flertal i kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015, stemte imod SF’s forslag om at oprette et “kontaktcenter” for de unge i Hvidovre med placering i Avedøre stationsby, fortæller Anders Wolf... - Går man en tur igennem Avedøre stationsby i eftermiddags- og aftentimerne er der vist ingen tvivl om, at de unge mangler et sted at være, fortsætter han: - Det er ikke sjovt - hverken for de unge, men heller ikke for de andre beboere - at grupper af unge hænger ud på gaden. Udefrakommende vil nok tænke: Kan de ikke bare være derhjemme eller bruge det tilbud som allerede eksisterer? Men svaret er desværre nej, for det ville jo klart være den letteste løsning. Men mange af de unge har forskellige problemer som gø,r at de ikke kan passe ind i de eksisterende tilbud, men mangler støtte til at komme videre i livet. Der er jo selvfølgelig en årsag til, at de står på gaden...

De unge har brug for hjælp

Marie-Louise Peschardt Jørgensen gør opmærksom på, at det ikke er en varmestue eller et “værested” de unge mangler: - De mangler et sted hvor de - i et uformelt miljø - kan få rådgivning og hjælp til hverdagens problemer. En del af de unge har haft en mindre gode oplevelser med skolesystemet og ofte har de en barriere overfor det kommunale. Det tager tid at opbygge relationer og derfor er det vigtigt, at det er et tilbud hvor alle er velkomne. Derfor vil en kombination af sociale aktiviteter og rådgivning om job, uddannelse og privatøkonomi skabe et miljø, hvor der tages hånd om de unges fremtid. En optimal løsning er en kombination af frivillige og professionelle, da dette vil skabe et uformelt miljø hvor der konkret tages fat på de unges problemer og hvor der etableres nyttige og fremadrettede kontakter til både det offentlige system og civilsamfundet... - Det er derfor vi ikke kalder stedet for varmestue eller værested, men for et “kontaktcenter”, indskyder Anders Wolf. - Det er så vigtigt, at vi ikke bare lukker øjnene og håber på det bedste, fortsætter Marie-Louise: - For de unge har brug hjælp. Ikke kun for deres skyld, men også for det omgivende samfunds skyld. Hverken kommunen eller boligforeningen virker særligt interesseret i at hjælpe. Men spørgsmålet er om de har råd til at lade være... De to SF’ere slutter med at understrege, at det koster for samfundet at tabe unge på gulvet: - Så kom nu ind i kampen! Med et lokale at være i og for ganske få ressourcer kan vi - kommune og frivillige sammen - rykke rigtigt meget...

Publiceret 21 October 2014 08:00

SENESTE TV