Sofie Rasmussen.

Sofie Rasmussen.

Tredjeplads til Sofie Rasmussen i YET turneringen

Ravnsborg BK-spilleren ligger p.t. som nummer to på Europa touren.

BOWLING: I weekenden blev 3. afdeling af YET turneringen afviklet i Dublin - og fra Ravnsborg Bowlingklub Køge deltog Sarah Rasmussen og Sofie Rasmussen.
Stævnets afvikling foregik ved, at de indledende 6 serier var delt op i 2 "indgange" af 3 serier. Første 3 serier blev spillet fredag kl. 19.30 og de resterende 3 lørdag kl. 17.00.
Sarah Rasmussen kunne ikke rigtig få det til at fungere fredag aften, og valgte derfor at bruge sin indledende start til "finde banerne" og finde ud af, hvilke bowlingkugler hun skulle benytte til sin re-entry lørdag kl. 18.30.
Anderledes gik det for Sofie Rasmussen, der om fredagen lavede 198, 203 og 158 i sine første tre serier og om lørdagen lavede 186, 210 og 201 - hvilket gav en samlet score på 1.151 - snit på 191,8. Det rakte til en øjeblikkelig 3. plads i rækken for spillere under 16 år.
Lørdag aften skulle begge Køge-spillere spille deres re-entry, hvor de i den grad blev sat på en mental prøve med 6-7 spillere på hvert banesæt og en hal, hvor der var rimeligt koldt.
Sarah Rasmussen formåede at håndtere omstændighederne rigtig flot, da hun lavede 179, 191, 186, 202, 187 og 161 - og en samlet score på 1.106. Det rakte til en 16. plads i rækken under 24 år.
Denne række var en samlet række med piger og drenge. Der var kun 3 piger, som kvalificerede sig til semifinalerne - yderligere 3 serier - og det var de 16 bedste, som gik videre.
I Sofie Rasmussens række var der også 16 spillere, som gik videre.
I semifinalen lavede Sarah Rasmussen 201, 171 og 173 og sluttede på en samlet 16. plads.
Sofie Rasmussen lavede i sin semifinale 154, 225 og 209, hvilket bragte hende op på andenpladsen inden finalen, der skulle afvikles som Round Robin - alle mod alle. Her får spillerene udover deres kegler fra de indledende runder også 20 ekstra kegler for en sejr, 10 point for en uafgjort samt h.h.v. 10 og 5 ekstra kegler, hvis de lavede over 250 eller 200 i en serie. Efter semifinalen var Mika Guldbæk fra Danmark nummer et, Sofie Rasmussen nummer to, Crystal Singh fra Tyskland nummer tre og Chloe Cotton fra Irland nummer fire. Sofie Rasmussen var 26 kegler foran Crystal Singh og 95 kegler foran Chloe Cotton.
Sofie Rasmussen startede finalen mod Mika Guldbæk fra Stenhuset som hun tabte 214-198. Samtidig vandt Chloe Cotton sin kamp mod Crystal Singh med 232-195. Dermed var stilling at Mika Guldbæk stadig førte, Sofie Rasmussen havde et samlet keglefald på 1.937, Crystal 1.907 og Chloe 1.901, så nu var alt åbent igen.
I anden runde skulle Sofie Rasmussen spille mod Chloe Cotton. Begge piger startede godt, men pludseligt begyndte Sofie at misse et par ruder og da hun kom til 10. ruden havde hun 163. Samtidig havde Chloe også misset lidt således at hun også havde 163 i 9. rude, så der var meget spænding på. Sofie Rasmussen lavede et rigtig godt slag i første forsøg i 10. rude, men meget uheldigt fik hun en split.
Samtidig lavede Chloe også en 8'er men havde 4-7 stående og en forholdsvis let spare for at vinde serien. Chloe Cotton missede begge kegler og dermed skulle Sofie Rasmussen bare vælte en af de to resterende kegler.
Hun væltede 8'er keglen og vandt dermed kampen med 172-171. Samtidig formåede Crystal Singh at slå Mika Guldbæk med 207-188, så nu var Crystal Singh pludseligt på 2. pladsen 10 kegler foran Sofie Rasmussen og yderligere 57 kegler foran Chloe Cotton.
Dermed var der kamp om 2. pladsen mellem Crystal Singh og Sofie Rasmussen i den sidste kamp. Mika Guldbæk var sikker vinder af rækken. Crystal Singh og Sofie Rasmussen spillede begge rigtig godt og Køge-spilleren blev første spiller til at misse en rude og dermed var presset på hende. Hun sluttede sin serie med 5 strikes og slutscore på 217.
Crystal Singh skulle lave en strike i første slaget for at have en chance for at vinde. Hun startede med en strike og skulle nu bruge yderligere en spare for at få uafgjort. Hendes andet slag væltede ni kegler og nu skulle hun vælte 10'er keglen for ikke at tabe.
Desværre for Sofie Rasmussen lykkedes det for Crystal Singh og dermed måtte Sofie Rasmussen tage til takke med 3. pladsen, som i øvrigt var anden gang i træk i YET turneringen.
Næste turnering foregår i Paris i starten af december.
Lige nu er Sofie Rasmussen nummer to på Europa touren.
pm

Publiceret 12 November 2014 17:15

SENESTE TV