Så er DM guldet tilbage i Hvidovre, hvor det også hører hjemme. Herlev blev besejret i DM finalespillet.

Så er DM guldet tilbage i Hvidovre, hvor det også hører hjemme. Herlev blev besejret i DM finalespillet.

DM-guldet tilbage i Hvidovre

Hvidovres ishockeydamer besejrede sidste års mestre sikkert i to kampe

ISHOCKEY: Det var en “fejl”, at DM guldet sidste år gik til Herlev. Men den fejl blev der rettet op på i forhold til i år, hvor Hvidovre tog guldet tilbage med to sejre over Herlev. Først i Hvidovre og så i søndags i Herlev.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

- Man spiller bedst af tre, men der blev kun brug for to kampe, fortæller formand for Hvidovre Ishockey Klub; Bent Axel Andersen.

- Vi vandt begge kampe med 5-2, så det var to klare sejre og et meget fortjent mesterskab. Vi må jo indrømme, at der på Sjælland kun er to klubber, der slås om det, og det er Hvidovre og Herlev. Begge klubber er også leveringsdygtige i forhold til landsholdet, hvor vi er overrepræsenteret med hele ni spillere...

- Vi er rigtig glade for, at vi kunne tage mesterskabet tilbage. Det var målet inden sæsonen, hvor de to trænere Carsten Eldrup og René Sloth fik til opgave at tage guldet tilbage til Hvidovre. De to trænere har arbejdet meget fint med truppen, og det er så kulmineret med et mesterskab. Stor ros til dem for et flot stykke arbejde...

- Vi har gennem hele turneringen besejret alle hold, men fik så lige et nederlag til Herlev kort før finalespillet, så der var lidt spænding og nervøsitet blandt spillerne, men da det virkelig gjaldt, var der ingen slinger i valsen. Vores talentudviklingsprojekt for både drenge og piger fungerer fint.

De unge træner og spiller sammen helt op til U17 og U18, og det giver bonus. Selvfølgelig skal der være et par gode trænere omkring holdet, og de har gjort det forbilledligt...

Publiceret 17 March 2015 08:00

SENESTE TV