Tilhørerne ved Grundlovsmødet ved Rytterskolen fik mange input fra Anders Wolf Andresen og Mads Holger.

Tilhørerne ved Grundlovsmødet ved Rytterskolen fik mange input fra Anders Wolf Andresen og Mads Holger.

Tværpolitisk samarbejde fortsætter

Alle vælgere har brug for fast føde engang imellem - og det ”udnytter” lokale folketingskandidater fra SF og C

De lokale Konservative har fundet melodien i selskab med de lokale SF’ere.

Af
oas@hvidovreavis.dk

I sidste uge havde de to partier fundet sammen til et fælles Grundlovsarrangement. Og i denne uge gør de det så igen. Onsdag aften kl. 19 mødes SF’s folketingskandidat Anders Wolf Andresen nemlig med den konservative kandidat, Merete Scheelsbeck, til et fælles valgflæsk-arrangement på Café Claudio. Men de to unge politikere har mere mad og mere politik på programmet. Lørdag den 13. juni er de på banen igen med et helt andet tiltag. Denne dag står de to kandidater står nemlig klar med mad og politisk gå-på-mod. Har du lyst til at få en snak om politik og få lejlighed til at fortælle to folketingskandidater, hvad der er vigtigt for dig og din hverdag? Så har du muligheden for at invitere Anders Wolf Andresen (SF) og Merete Scheelsbeck (C) til bords - de tager selv aftensmaden med til dig og dine venner og familie. Hvor ofte har du tænkt, at politikere ikke taler om netop de ting, du synes er vigtige? Måske er det skattetrykket, ældreplejen, støjgener eller trygheden i dit lokalområde, der fylder mest i din hverdag. Hvis du inviterer Anders og Merete hjem til dig, så sparer du tiden til madlavning og i stedet kan du bruge den på en hyggelig samtale om politik og om hverdagen på Vestegnen. Og måske bliver det nemmere at sætte krydset i stemmeboksen den 18. juni. Kontakt Anders eller Merete på mail, telefon eller facebook, hvis du har lyst til at få besøg og en god snak om politik over en bid mad. Tilmeldingen fungerer efter først-til-mølle-princippet til Anders på 51 92 57 28 / anderswolf@anderswolf.dk eller Merete på 30 29 52 48 / MereteSc@htk.dk

Publiceret 09 June 2015 08:00

SENESTE TV