Huset var fyldt, da Joy og Emmanuel Okoye forleden holdt et anderledes vælgermøde i deres egen gårdhave.

Huset var fyldt, da Joy og Emmanuel Okoye forleden holdt et anderledes vælgermøde i deres egen gårdhave.

Vælgermøde hos lokal familie

Joy og Emmanuel Okoye lagde forleden hus til et anderledes vælgermøde

Fredag tog et lidt anderledes politisk møde form på en privatadresse i Avedøre Stationsby. Bag mødet stod to politikere på hver deres fløj - SF's Anders Wolf Andresen og Konservatives Merete Scheelsbeck, der havde fået sig inviteret på middag hos en Hvidovre-familie.

Af
key

Målet med mødet var at skabe et anderledes politisk arrangement, et omvendt vælgermøde, hvor en lokal familie kunne dele deres tanker om politik med to kandidater, der gerne vil vælges ind i Folketinget. Husets frue Joy Okoye Larsen havde forberedt sig grundigt på mødet og fik indimellem madlavning og grilltænding spurgt de to kandidater ind til hvad præcis de ville gøre på en række punkter, som interesserede hende.

Foreningsliv og arbejde er kodeordet

- Mit første spørgsmål er, hvordan I vil involvere os “nydanskere” til at være en del af det danske samfund, sagde Joy Okoye Larsen. Det fik den Konservative kandidat, Merete Scheelsbeck, til at understrege, hvor vigtigt det danske foreningsliv er, og hvor stor en mulighed det giver, for at blive en del af det danske samfund. Anders Wolf Andresen tilsluttede sig og tilføjede at også arbejdsmarkedet og de danske kolleger betyder en del for at man som nydansker kan blive en del af det danske samfund. Joy Okoye Larsen har boet i Danmark i 20 år og har tidligere været dansk gift. I dag er hun gift med Emmanuel Okoye, der til daglig er præst i en kristen menighed. Selv arbejder Joy hos en distributionsvirksomhed. - Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvordan I vil involvere os i politik. Og så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvordan I vil gøre Danmark til et mindre farvebevidst samfund, sagde Joy Okoye Larsen. Og det fik Anders Wolf Andresen til at reagere. - Det får mig jo til at spørge, hvordan jeg kan få jer til at komme til et møde hos SF? Og så synes jeg, at vi skal tale mere positivt, for I har ressourcer og bidrager til at være gode rollemodeller, sagde SF’eren. Både Joy, hendes mand Emmanuel og de øvrige gæster i den lille gårdhave mente dog, at det faktisk er blevet bedre i Danmark de sidste 15 år.

Få flere til at stemme

Joy Okoye spurgte desuden ind til, hvordan de to politikere mente, at man kan få flere til at stemme. - Det er rigtig, det er et stort problem. Jeg har under min valgkampagne mødt mange, der mener, at det ikke kan betale sig at stemme, og det hænger måske sammen med at vi, også jeg, nogle gange begynder på det der politikersprog. Og der skal vi nok blive bedre til at sige tingene lige ud, sagde Anders Wolf Andresen. En af Joy Okoyes gæster, en veninde der endnu ikke er dansk statsborger, spurgte de to politikere, hvorfor hendes børn, der begge er født i Danmark dog ikke kunne blive danske statsborgere. Ligesom der til selskabet var generel enighed om, at det danske skattesystem og system generelt er meget svært at overskue, hvis man f.eks. vil starte en forretning op. - Det er rigtig, vi skal have kigget på det, for der er mange der drukner i formaliteter, når de gerne vil have åbnet noget op, sagde Merete Scheelsbeck.

Det gør man i Danmark

Ud over sit daglige arbejde er Joy Okoye Larsen desuden frivillig og arbejder som ambassadør i Vold mod kvinder. Hun er desuden optaget i kvindernes blå bog. - Min mand har spurgt mig, hvorfor jeg gør det og så har jeg sagt, sådan gør man i Danmark, siger Joy Okoye Larsen og griner mens hun tilføjer: - Jeg er dansker og jeg håber, at jeg har givet de to politikere noget at tænke over, som de kan gå tilbage med.

null

Publiceret 16 June 2015 08:00

SENESTE TV