Rishøjsnye cheftræner Lars Feist (tv) hilser på klubbens sportschef Morten Avnskjold. (Foto: Rishøj Boldklub).

Rishøjsnye cheftræner Lars Feist (tv) hilser på klubbens sportschef Morten Avnskjold. (Foto: Rishøj Boldklub).

Lars Feist nycheftræner i Rishøj BK

FODBOLD: Rishøj Boldklub har som ny cheftræner ansat Lars Feist, der kommer fra en stilling som U/19 træner i HB Køge.
Valget af Lars Feist er sket blandt andet på baggrund af hans erfaring fra de bedste U/17 og U/19 ligaer i Danmark, hvor han har været både assistent og cheftræner for de meget talentfulde spillere i HB Køge regi.
Dertil kommer en offensiv tilgang til fodboldspillet samt en allerede velkendt villighed til at bringe unge spillere frem på førsteholdet.
- Vi har kigget efter en profil, der først og fremmest er en vinder og som har stor erfaring med udvikling af unge talenter – og det har Lars - siger Rishøj Boldklubs sportschef Morten Avnskjold til Rishøj Boldklubs hjemmeside.
- Jeg har været træner i små 10 år, startende med 2,5 år i Solrød som ungdomstræner, inden jeg tog til Køge, hvor jeg var 2 år som U/15 træner. Herefter har jeg været 5 år i HB Køge, først som assistent på U/17 ligaholdet under Ole Mørk, og derefter assistent på U/19 for h.h.v. Tommy Møller og Michael Shelley inden jeg de sidste 3 år selv fik U/19 holdet. Jeg ser tilbuddet fra Rishøj som en god mulighed for at komme igang som seniortræner, hvor der er et godt niveau, og hvor der er ambitioner om at skabe et hold som skal præge rækken på sigt, siger Lars Feist.
Forventningerne til den kommende sæson er at Rishøj først og fremmest skal væk fra stregen, og derefter se hvilken nye målsætninger klubben skal sætte sig.
Rishøj Boldklub har lavet en 1 1/2 års lang kontrakt med Lars Feist.
pm

Publiceret 07 December 2015 08:30

SENESTE TV