Anders Wolf Andresen (SF).

Anders Wolf Andresen (SF).

- Hvidovre skal med i partnerskabet for grønne indkøb...

- Hvidovre Kommune bør gå med i partnerskabet for offentlige grønne indkøb, mener SF...

- Jeg tror, at mange ansvarlige Hvidovreborgere, der selv bestræber sig på at købe grønt og miljøvenligt, vil have en forventning om at kommunen også tager ansvar for miljøet når den handler for vores skattekroner...

Af
Ole A Sørensen

Således siger Anders Wolf Andresen og han fortæller, at SF derfor vil foreslå kommunalbestyrelsen, at Hvidovre Kommune kommer med i partnerskabet for offentlige grønne indkøb (POGI): - Således kan vi sikre, at vi i langt højere grad får købt grønt og bæredygtigt... Partnerskabets medlemmer står for 13 procent af det offentlige indkøb i Danmark, så det er et solidt partnerskab, hvor blandt andre København, Roskilde og Ishøj allerede køber ind. - Fordelen er, at Hvidovre Kommune kan spare tid og ressourcer på ikke at skulle udforme egne grønne krav, men i stedet blot benytte partnerskabet og dets fælles grønne indkøbsmål. Partnerskabet gør det lettere for leverandørerne at leve op til ensartede miljøkrav og på den måde bliver det samlet set billigere at være miljørigtig og vi er i Hvidovre med til at sætte skub på den grønne omstilling, pointerer Anders Wolf Andresen...

Grønne indkøbskrav

- Miljø- og energirigtige produkter er ikke alene det rigtige at gøre fordi vi skal tage ansvar for vores miljø og klima, men også fordi det ofte vil være sådan, at hvis man tænker langsigtet og medregner hele produktets levetid, så vil de grønne produkter ofte kunne betale sig på lang sigt, fortsætter han: - Jo flere der stiller de samme grønne indkøbskrav, jo større indflydelse har partnerskabet overfor leverandører og producenter. Alene det burde være nok til at Hvidovre bakkede op. Men i realiteten vil det også hjælpe os med at leve op til intentionerne i kommunens miljø- og indkøbspolitik. Går Hvidovre Kommune med i partnerskabet, så vil borgerne i Hvidovre opleve mere bæredygtige produkter, som flere økologiske fødevarer i daginstitutioner, svanemærkede bleer, legetøj uden giftige stoffer og meget mere. Den planstrategi Hvidovre Kommune netop har sendt i høring hos borgerne har titlen “Det bæredygtige forstadsliv”, så der kan vel ikke være nogen tvivl om, at forstaden Hvidovre også skal købe bæredygtigt ind, slutter Anders Wolf Andresen...

Publiceret 01 March 2016 08:00

SENESTE TV