SF gik i skattely, da der sidste gang var markedsdag foran rådhuset. Og i næste uge flytter de igen kampen mod skattely op i byrådssalen.

SF gik i skattely, da der sidste gang var markedsdag foran rådhuset. Og i næste uge flytter de igen kampen mod skattely op i byrådssalen.

Skattely - vi nægter at give op!

SF stiller i næste uge igen et forslag, der skal forhindre Hvidovre Kommune i at samarbejde med virksomheder der ulovligt anvender skattely

Tilbage i april stillede SF i kommunalbestyrelsen et ændringsforslag om, at der i økonomiudvalget i samarbejde med forvaltningen skulle udarbejdes en plan for, hvordan Hvidovre Kommune kan undgå at investere i og indgå kontrakter med virksomheder, der ulovligt unddrager sig skat i Danmark.

Af
Ole A Sørensen

Desværre for SF var der ikke flertal i kommunalbestyrelsen og forslaget blev stemt ned - kun Kashif Ahmad (UP) og Enhedslisten støttede SF’s forslag. - Argumenterne om, at vi ikke kan gøre noget ved problemet på kommunalt plan, men bare må afvente Christiansborg, køber vi ikke i SF, siger Sara Benzon på vegne af SF Hvidovres lokalpolitiske gruppe: - For vi kan gøre rigtigt meget. Vi kan sørge for, at Hvidovre Kommune ikke investerer i virksomheder, der ulovligt benytter skattely. Vi kan sørge for, at de firmaer, som leverer til kommunen betaler den skat, de er forpligtiget til. Derfor stiller vi med endnu et forslag til næste uges kommunalbestyrelsesmøde og vi håber, at det til glæde for os alle bliver vedtaget. Vores forhåbning bygger på, at et lignende forslag allerede er vedtaget i flere kommuner, blandt andet i Albertslund.

Stikprøver

Sara Benzon forklarer, at forslaget grundlæggende går ud på, at kommunens bankforbindelser ikke må medvirke til, at deres kunder ulovligt anvender skattely for at unddrage sig betaling til SKAT: - Kontrollen skal foregå via stikprøveundersøgelser af fem til ti virksomheder som kommunen har investeret i eller som er leverandører til kommunen. Kommunens udbud skal i fremtiden indeholde krav om, at leverandører ikke medvirker til eller anvender ulovlig skatteunddragelse. Der skal derudover udarbejdes en strategi for, hvilke sanktioner, der skal anvendes overfor virksomheder, som bryder reglerne... - Vi nægter at give op. Det er simpelthen for vigtigt. Det er vores allesammens velfærd, som er på spil. Pengene kunne bruges til flere varme hænder, bedre skoler og større sikkerhed for de mest udsatte i vores samfund, slutter Sara Benzon.

Publiceret 14 June 2016 08:00

SENESTE TV