De største beløb går - blandt flere andre - til Hvidovre Attack (floorball) med 90.000 om året.

De største beløb går - blandt flere andre - til Hvidovre Attack (floorball) med 90.000 om året.

11 klubber får støtte fra sponsorpuljen

600.000 kr. er nu fordelt til 11 sportsklubber i Hvidovre

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit sidste møde inden sommerferien kultur- og fritidsudvalgets fordeling af kommunens sponsorpulje.

11 idrætsklubber får del i de 600.000 kr., der er afsat til en to-årig periode. Det betyder, at alle de klubber, der har søgt får del i puljen. De største beløb får Hvidovre Volleyball Klub, Hvidovre Atletik & Motion, Hvidovre Attack (floorball) og Hvidovre Badmintonklub med 90.000 om året. Hvidovre Ishockey Klub får 70.000 kr. per år. Skøjteklubben får 45.000 kr. om året, mens kajakklub og roklub hver får 40.000 kr. om året. Gymnastikforeningen HVG37, Hvidovre Bordtennis Klub og Hvidovre Svømmeklub får hver 15.000 kr. om året fra den 1. juli i år og frem til den 30. juni 2018.

Niels Ulsing.

Niels Ulsing.

Krav der skal opfyldes

- Vi har i år kunnet støtte 11 af vores gode idrætsforeninger, som alle gør et stort arbejde for Hvidovres børn og unge, siger kultur- og fritidsudvalgets formand Niels Ulsing (SF) og tilføjer: - Det er flot, at flere af ansøgerne har valgt at byde ind med forløb for folkeskoleeleverne i form af åben skole-samarbejder til gengæld for sponsorstøtten. For at kunne få del i sponsorpuljen, skal man som forening gøre en målrettet indsats for børn og unge, kunne vise gode resultater og have et ambitiøst eliteudviklingsprogram. Til gengæld for sponsoratet skal foreningen trykke Hvidovre Kommunes logo på deres spillerdragt, have logoet og en omtale af, at kommunen yder sponsorstøtte på sin hjemmeside samt have reklamebannere med Hvidovre Kommunes logo opsat synligt for alle i forbindelse med stævner og kampe. Sponsorpuljen blev uddelt første gang i 2014. Det blev i år besluttet, at gøre den to-årig så derfor fordeles den først næste gang i 2018.oas

Publiceret 28 June 2016 08:00

SENESTE TV