Marie-Louise Jørgensen i køkkenet, hvor der også er indsamlet effekter, der kan bruges, når man som flygtning skal etablere sig i Hvidovre.

Marie-Louise Jørgensen i køkkenet, hvor der også er indsamlet effekter, der kan bruges, når man som flygtning skal etablere sig i Hvidovre.

Venligbo er ikke blind for dilemmaer

Marie-Louise Jørgensen er en af de Venligboere, der hver uge stiller op for at hjælpe med lektier og andet praktisk, der kan hjælpe de ankomne flygtninge med at finde vej rundt i det danske system

Det er onsdag aften og Marie-Louise Jørgensen er cyklet til Stevnsbogaard, hvor hun og nogle af de andre Venligboere tilbyder lektiehjælp til de flygtninge, som Hvidovre Kommune har modtaget.

Af
key

Kl. 18.10 er der endnu ikke ankommet nogen, der har brug for lektiehjælp. Men som Marie-Louise og de andre Venligboere siger, så har det nok noget at gøre med Eid. For normalt kommer der op til 8 på en onsdag aften. Lokalerne på Stevnsbogaard blev tildelt Venligboerne af Hvidovre Kommune, efter de havde været i gang et stykke tid og ikke rigtig kunne finde plads til de mange effekter og bunker af tøj, som der løbende er - og fortsat bliver - samlet ind til flygtninge. - Det skal der ikke tages billede af. For så er der nok nogen, der får ondt i røven, siger Marie-Louise Jørgensen. Flere af de tilstedeværende Venligboere er enige med hende, efter de har oplevet i nogle tilfælde direkte vrede vendt imod dem på de sociale medier. Men det er præcis derfor Hvidovre Avis er mødt op for at tale med Marie-Louise Jørgensen. Vi vil gerne høre lidt om tankerne bag engagementet som Venligbo. Marie-Louise Jørgensen modtog i øvrigt Hvidovre Kommunes integrationspris i 2015. Hun er uddannet cand. merc. og arbejder til daglig som jobkonsulent. Desuden er hun politisk aktiv i SF i Hvidovre. Hun understreger imidlertid, at Venligboerne er apolitiske.

Marie-Louise Jørgensen er aktiv som Venligbo i Hvidovre.

Marie-Louise Jørgensen er aktiv som Venligbo i Hvidovre.

”Ondt i røven”

Det her interview handler dog ikke om hendes politiske ståsted, selv om alle rundt om bordet til lektiecaféen er enige om, at langt de fleste har en politisk holdning - om den så er defineret af og hjemmehørende i et parti...eller ej. Det her interview handler derimod om, hvilke overvejelser hun har gjort sig som Venligbo, og hvad hun synes om den kritik, som ofte rejses mod Venligboerne på de sociale medier: At der bliver gjort mere for flygtninge, end der bliver gjort for danskere. At de tager boliger og arbejde fra danskere. At Venligboerne bare kan lade flygtningene flytte ind hos dem selv. At nogle af flygtningene måske er migranter mere end de er egentlige flygtninge. Skelner du mellem migranter og flygtninge, og er det noget du forholder dig til, når du møder de flygtninge, der er kommet til Hvidovre? - Ja, jeg skelner mellem migranter og flygtninge, men min grundholdning er, at det er Udlændingestyrelsen, der er myndighed og har givet asyl til de mennesker, der kommer her til Hvidovre. Så det blander jeg mig ikke i. Jeg blander mig heller ikke i politiets arbejde, siger hun. Den enkelte flygtnings historie mener Marie-Louise Jørgensen heller ikke hun har krav på at høre. Kun hvis den kommer af sig selv. - Vi leger ikke psykologer, men vi taler da gerne med dem om årsagerne til at de flygtet. Hvis de selv vil. Til gengæld vil jeg rigtig gerne fortælle om og hjælpe dem med at finde ud af danske traditioner og det danske demokrati og samfund, fortæller Marie-Louise Jørgensen. En af de andre Venligboere fnyser lidt over, at nogle mener, at Venligboerne skal huse flygtningene. - Jeg siger jo heller ikke, at Røde Kors skal drive plejehjem, siger hun.

Vidste ikke hvor de var

Marie-Louise Jørgensen var en af de danskere, der tog til Hovedbanen for at hjælpe flygtninge og migranter, da strømmen sidste sommer for alvor tog til. Dem hun mødte der, betragtede hun som flygtninge, fordi de alle havde rejst langt for at komme væk fra deres hjemland, og fordi de efter hendes opfattelse ikke havde et specifikt mål for deres rejse. Men man er vel ikke nødvendigvis flygtning "bare" fordi man har været igennem en lang og farlig rejse? - Mange af dem vidste ikke, hvor de var, og de havde ikke noget mål for, hvor de skulle hen. Det var vilkårligt om det blev Danmark, Sverige eller Norge. De ville bare være et sted, hvor der var fred, siger Marie-Louise Jørgensen. Hun tilføjer, at hun er klar over, at der er mange dilemmaer i måden vi håndterer flygtningesituationen på.

Dilemma

En af de ting, der ofte bliver fremført af Venligboernes modstandere er, at de ankomne flygtninge kommer før danskere i boligkøen - og Marie-Louise Jørgensen lægger ikke skjul på, at hun godt kan forstå problematikken. - Jeg synes det er svært, for det er da et dilemma, men jeg tror også, at man skal passe på med at sidestille flygtninge med boligløse, hjemløse og arbejdsløse. I nogle tilfælde har hjemløse f.eks. nogle andre problemstillinger end hjemløshed, som slet ikke kan løses bare ved at de får en bolig, siger hun. Det samme gælder arbejdsløse, mener hun. - Mange flygtninge kommer med en uddannelse, som de ikke kan bruge her. Blandt andet fordi de ikke kan tale sproget. Så de tager ikke arbejdet fra de danskere, der kan arbejde. Der bliver jo i øvrigt skreget efter arbejdskraft inden for håndværksfaget, så jeg tror, også i denne sammenhæng, at nogle arbejdsløse har nogle andre udfordringer end flygtningene, og derfor ikke kan varetage et job, siger hun. Et andet bekymringspunkt fra Venligboernes modstandere er, at kulturelle barrierer og mangel på ligestilling mellem mænd og kvinder vil skabe problemer. I et enkelt tilfælde blev Marie-Louise Jørgensen konfronteret af en vred borger, fordi sidstnævnte mente, at de nyankomne flygtninge nok ville voldtage hendes døtre. - Generelt mener jeg, at den kulturelle frygt hænger sammen med fordomme, fordi man aldrig selv har haft venner med en anden religion eller kulturel baggrund, siger hun. Marie-Louise Jørgensen peger også på, at hun mener, at mediernes fremstilling af de ekstreme sager er med til at fordreje billedet. Desuden påpeger hun, at en del af de ankomne flygtninge er langt mere kristne end de fleste danskere, hun kender.

Integration handler om at tilpasse sig

Selv er Marie-Louise Jørgensen vokset op i Rødovre og hun har boet i Hvidovre siden 2002. Allerede i sin skoletid havde hun sin første oplevelse af, at der kom flygtninge til landet. - Integration handler om at tilpasse sig, og det gælder begge veje. Det generer ikke mig, at folk bærer tørklæde, men ligestilling og tvangsægteskaber er en udfordring. Det er også et problem, hvis en medarbejder skal bede så ofte, at det forstyrrer hans arbejde. Og det er absolut problematisk, hvis man mener, at kvinder ikke må arbejde sammen med mænd. Men det er bare ikke en problematik, jeg har oplevet, siger hun. Men derfor kan den jo godt være der? - Ja, det er rigtigt, men vi skal også huske på, at mange er jo kommet her, fordi de ved, at Vesten er mere fri og fordi de ønsker at leve et mere frit liv, siger hun. Under samtalen er der kommet mere liv i lokalerne på Stevnbosgaard. En enkelt mand med flygtningebaggrund er ankommet for at få hjælp til lektierne i sprogskolen. To Venligboere er i gang med at rydde op i lageret af tøj, legetøj og udstyr. Der er meget tøj, som alt sammen er doneret af borgere, der gerne vil give specifikt til flygtningene. En mand ankommer i det samme med en seng, som han og Marie-Louise Jørgensen bakser ind på lageret til alt det andet. Ingen af de tilstedeværende er særligt begejstrede for, at vi tager billeder af det indsamlede. - Vi har fået rigtig meget, men mangler faktisk herretøj i de små størrelser. Men altså, der er så mange, der kan bliver sure over det her, fordi vi hjælper, slutter Marie-Louise Jørgensen.

Publiceret 12 July 2016 08:00

SENESTE TV