Havregryn på årets sidste markedsdag

SF havde i lørdags igen pyntet den røde pavillon med farverige balloner, da partiet ved årets sidste markedsdag delte havregryn ud til sultne besøgene

- Vi har valgt at dele havregryn ud for at sætte fokus på SF’s forslag om morgenmadsordning i alle folkeskoler.

Af
red

- Det er nemlig vigtigt, at alle børn har energi nok til at komme igennem en lang skoledag. Det fortæller Sara Benzon, der i sit job som lærer ofte oplever sultne og trætte børn: - Det er børn fra alle typer familier, som er sultne. Nogle familier har ikke helt overskud til at sørge for det, mens andre bare har meget travlt om morgenen. Jeg underviser i udskolingen og her er især drengene sultne hele tiden.

God markedssæson

Mange der kom forbi ville gerne debattere, hvorvidt det er et samfundsansvar eller et forældreansvar, at børnene får nok energi i løbet af en skoledag. Sara Benzon uddyber: - Jeg synes det er en mærkelig debat. Folkeskolen har ansvar for rigtig mange ting, der lige såvel kunne have været et forældreansvar, eksempelvis færdsels- og seksualundervisning, men det har været skolens ansvar så længe, at vi slet ikke stiller spørgsmålstegn ved det mere. Derudover har vi i mange år haft mad i kommunens daginstitutioner, endda en obligatorisk ordning og ikke et tilbud som det her er. Madordningen i institutionerne har aflastet mange børnefamilier og det er naivt at tro, at børnefamilierne ikke er pressede længere, bare fordi børnene starter i skole. Det er tydeligt at se på antallet af besøgene i SF’s pavillon, at det er et emne, der optager mange. - Vi oplever faktisk, at utroligt mange er begejstrede for forslaget, siger Anders Wolf: - Og i SF er vi selvfølgelig klar til at lave det om til et lokalt forslag, hvis det ikke går igennem på Christiansborg. Det er ikke bare en investering i vores børn, men også i samfundet. Jo dygtigere næste generation bliver, jo flere penge bliver der til os alle sammen. - Det har været en utrolig god sæson af markedsdage vi har haft i år. Det betyder meget for os, at så mange har været forbi og bakke op om de vigtige sager og det vil vi gerne sige tak for, slutter Anders Wolf.

Publiceret 06 September 2016 08:00

SENESTE TV