Skolebørn på quark centret fredag den 29. april 2016 hvor de fik et indblik i mange naturfænomener i verden.

Skolebørn på quark centret fredag den 29. april 2016 hvor de fik et indblik i mange naturfænomener i verden.

Kom til Naturens Dag og se Hvidovres Glemte Kæmpe!

Hvidovre Kommune inviterer til Naturens Dag ved Vestegnens Kulturuge. Dagen vil også byde på underholdning med Kalle fra Ramasjang og en officiel indvielse af Hvidovres glemte trækæmpe

På søndag den 11. september fra kl. 10.00 til 14.00 afholdes Naturens Dag på Quark Naturcenter i Avedøre som en del af Vestegnens Kulturuge. I den forbindelse inviterer Hvidovre Kommune til en officiel indvielse af Hvidovres Glemte Kæmpe! Desuden byder dagen på diverse aktiviteter som klatring, snobrød og underholdning med Kalle fra Ramasjang!

Trækæmpen er en del af projektet ’De Seks Glemte Kæmper’ af kunstneren Thomas Dambo, som ifm. Vestegnens Kulturuge 2016 opfører seks store træskulpturer på unikke og hemmelige steder i de seks vestegnskommuner, som deltager i Kulturugen. Kæmperne skal invitere borgere og andre besøgende ud for at opdage områder væk fra hovedvejen og udforske Vestegnens smukke steder. Projektet er således også en fortolkning af temaet for Vestegnens Kulturuge, "PÅ DEN ANDEN SIDE".

Program:

Kl. 10:00 - 13:00: Diverse aktiviteter af Quark Naturcenter (klatring, snobrød m.m.) Kl. 13:00: Indvielse af kæmpen ved Hvidovres borgmester, Helle Adelborg Kl. 13:15: Underholdning med Kalle fra Ramasjang Det vil på dagen også blive serveret gratis kaffe og is.

Publiceret 06 September 2016 08:00

SENESTE TV