Roerne gjorde rent bord

Gylden weekend i Århus for roklubbens ungdomsroere - Thomas Lolholm Jensen fører den landsdækkende TU-Cup

RONING: Hvidovres ungdomsroere deltog i sidste weekend regattaen “Århus Open”, hvor årets måske sidste lørdag med sommer og solskin over Brabrand Sø dannede rammen om arrangementet, hvor ungdomsroere og Masters fra alle landets roklubber konkurrerede mod hinanden.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

Regattaen er hvert år en del af Talent Udviklingscuppen, TU-Cuppen, hvor nye talenter i dansk rosport bliver udklækket, og de fire deltagende Hvidovreroere høstede frugterne af de mange træningstimer, der er brugt i farvandet ud for Hvidovre Havn. - Det blev jo en fantastisk weekend i det jyske, udtaler en stolt ungdomsleder Flemming Nielsen fra Hvidovre Roklub. - Drengene stillede op i U17 klasserne på 1500 m i flere bådtyper, og vi vandt simpelthen alt, hvad vi stillede op i begge dage! - Både lørdag og søndag roede drengene fra Hvidovre i dobbeltfirer og i dobbeltsculler, og i alle løbene førte ungdomsroere fra start til slut, således at Thomas Lolholm Jensen og Marcus Lyngesen tog to guldmedaljer med hjem til Hvidovre for sejre begge dage dobbeltsculler, og i dobbeltfireren blev der også høstet guld begge dage for Thomas Lolholm Jensen, Marcus Lyngesen, Kasper Enemærke Becker og Nikolaj Van Gool... - Endvidere betyder sejrene på Brabrand Sø, at Thomas Lolholm Jensen nu fører den landsdækkende TU-cup, Marcus Lyngesen er nummer 2 og Kasper Enemærke Becker og Nikolaj Van Gool henholdsvis nummer 7 og 13... - Jeg kan i min tid i Hvidovre Roklub ikke huske at have set ungdomsroere fra Hvidovre være så langt fremme i de landsdækkende konkurrencer. Jeg er fantastisk glad for, at Hvidovre Kommune har valgt at støtte rosporten med et sponsorat over de næste to år, da dette netop har givet os mulighed for at deltage i regattaer både i Holstebro og Århus i løbet af de seneste to uger, og jeg forventer at vores drenges præstationer vil give flere af kommunens ungdom lyst til at udfordre sig selv med roning i Hvidovre... Der er mulighed for alle unge mellem 10-18 år at prøve roning hver mandag og onsdag kl. 17 i Hvidovre Roklub, hvor klubbens instruktører står klar til at vejlede.

Dobbeltsculleren var urørlige i finale. Her fra spids Thomas Lolholm Jensen og Marcus Lyngesen.

Dobbeltsculleren var urørlige i finale. Her fra spids Thomas Lolholm Jensen og Marcus Lyngesen.

Publiceret 06 September 2016 08:00

SENESTE TV