Niels Ulsing.

Niels Ulsing.

Lokalpolitikere "juler" i Hvidovre Nærradio

To fremtrædende kommunalpolitikere får lejlighed til at kigge både tilbage og fremad, når de i den kommende weekend "juler" sammen med programchefen Jan Nørregren i Hvidovre Nærradio på 95,5 FM.

Af
nem@hvidovreavis.dk

Der lægges ud på lørdag den 17. december kl. 10.00 med formanden for kultur- & fritidsudvalget Niels Ulsing (SF), der er nærradioens gæst i programmet "Aktuelt i Hvidovre". - Her vil vi kigge tilbage på de kulturelle begivenheder i 2016 og hvem ved -  måske få en idè om hvad kulturåret 2017 vil byde vore borgere, fortæller Jan Nørregren. - Det er jo ingen hemmelighed at Hvidovre Kommune ligger i top med hensyn til antal af foreninger på landsplan, - så et af de spørgsmål, jeg stiller Ulsing er om udfordringen i 2017 med hensyn til lokaler, aktivitetsområder m.v. kan blive en hurdle for kulturlivet. At kulturen trives i Hvidovre hersker der ingen tvivl om, og med Ulsing som gæst håber vi at kunne løfte sløret for de eventuelle nye tiltag og ideer omkring det brede kulturliv.

Helle Adelborg.

Helle Adelborg.

Borgmester-jul

Dgen efter, nemlig på søndag den 18. december er det borgmester Helle Adelborgs tur, når hun holder den traditionelle julestue fra kl. 12.00 til 14.00 på HNR 95,2 FM.- - Programmet bringes direkte søndag, og borgmesteren har selv valgt de musikalske indslag, og vil fortælle løst og fast om årets forløb, kommende initiativer og også om sin egen jul i familiens skød, slutter Jan Nørregren.

Publiceret 13 December 2016 08:00

SENESTE TV