Mænds Mødesteder Stevns vandt årets sundhedspris i Region Sjælland.

Mænds Mødesteder Stevns vandt årets sundhedspris i Region Sjælland.

Prisvindere:

Sundhed taler vi ikke bare om

Foreningen Mænds Mødesteder Stevns indtog førstepladsen for en særlig sundhedsfremmende indsats, da Region Sjælland uddelte Sundhedsprisen 2016

Sundhed skal leves, og ikke bare tales om. Det mener foreningen Mænds Mødesteder Stevns, og det er grunden til at foreningen til aften løb af med førstepladsen på 30.000 kroner, da Region Sjælland til aften uddelte Sundhedsprisen 2016, en af de mest prestigefyldte og eftertragtede sundhedspriser i landet.
"Vores førsteplads har vendt tingene på hovedet – men det virker! Det simple koncept er en bragende succes," siger regionsrådsmedlem Nicolai Nicolaisen.
Mænds Mødesteder Stevns et fællesskab uden krav mellem mænd i alle aldre. Her kan de lave aktiviteter og projekter sammen, spise sammen og tale om, hvad der lige falder dem ind; biler, trædrejning, mad, fiskeri, rejser, kortspil eller livet. Den eneste regel: Ingen alkohol eller stoffer, og rygning foregår udendørs.

Ildsjæle på rygestop

I løbet af halvandet år har Mænds Mødesteder Stevns udviklet sig fra at have 10-15 medlemmer til at have over 70. Nogle mødes hver dag. Andre, når det passer ind. Fælles for dem alle er, at de brænder for fællesskabet på tværs af alder, erfaring, interesser og livsstil.
"Man hører ofte ordet 'ildsjæl', når man frivilligt gør noget ekstra for andres skyld. Det er der god grund til, for en ildsjæl er jo én, der udviser brændende entusiasme. Og det er en ild, man skal støtte op om, så den ikke slukkes," siger regionsrådsmedlem Kirsten Devantier.
Fællesskabet i Mænds Mødesteder Stevns er ikke kun sundhed for sjælen, men også for helbredet. Som en bonus er der 10 medlemmer, der - efter at have hostet sammen i halvandet år - har bestemt sig for at bruge hinanden opbakning til at kvitte smøgerne.
De 30.000 kroner, der følger med førstepræmien, vil Mænds Mødesteder Stevns bruge på at komme på flere udflugter, hvor medlemmerne kan hygge sig sammen – og måske lidt værktøj til samme formål.mart

Publiceret 14 December 2016 11:00

SENESTE TV