Støt Brysterne-rekorden er slået

LYSERØD LØRDAG Det silede ned, da der i efteråret var arrangeret Støt Brysterne-aktiviteter i Halsnæs og andre kommuner.
Men det lagde tilsyneladende ikke en dæmper på indsamlingens resultat efter Lyserød Lørdag, for rekorden fra 2016 blev, da det samlede reslutat nu er opgjort til 91.796 kroner.
"Vi har slået vores rekord fra 2016, hvor vi indsamlede 82.705 kr. Vi kunne ikke nå dette store resultat uden hjælp fra alle jer frivillige, erhvervsliv og foreninger, som har lagt mange kræfter i at støtte brystsagen. Stor tak til jer alle," lyder det fra Lisa Kofod, Kræftens Bekæmpelse Halsnæs.
På landsplan blev der indsamlet 5 mio. kroner, godt en 1 mio. mere end året før.
"Dette flotte beløb vil også komme brystramte i Halsnæs til gavn. Hver 9. kvinde i Danmark bliver ramt af brystkræft og gør den til den mest udbredte kræftform hos kvinder."
Lyserød Lørdag i Halsnæs bød på private indsamlinger, sponsorbidrag og mange arrangementer med bl.a. rugbystævne, musik, og motionsaktiviteter. /an

Publiceret 08 January 2018 12:53

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV