Danmark Rundt-donation på vej

VELGØRENHED Den cyklende ildsjæl Claus Bodenhoff fra Frederiksværk har tre somre i streg kørt landet rundt til fordel for Børnecancerfonden, og han plejer at tromme sammen til overrækkelse af det indsamlede beløb ved juletid - men denne gang vil overrækkelsen finde sted sidst i januar.
"Vi skal lige have nogle detaljer på plads omkring både donationen og det kommende cykelløb. Jeg regner med, at vi sidst på måneden kan overrække donationen og samtidig præsentere en større nyhed vedrørende Danmark Rundt 2018," lyder det lidt hemmelighedsfuldt fra Claus Bodenhoff, som uden at sætte tal på resultatet af 2017-indsamlingen betegner det som "meget godt".
Året før var resultatet næsten 1 mio. kroner. /an
 

Publiceret 09 January 2018 17:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV