Gjethuset skruer op - for videnskaben

FOREDRAG Som noget nyt bliver der arrangeret en serie naturvidenskabelige foredrag i Gjethuset, første gang den 6. februar.
Foredragsrækken tilbydes med støtte fra Carlsbergfondet, de er ganske gratis, og publikum inviteres indenfor til arrangementerne, der foregår som live-streamede foredrag i samarbejde med Naturvidenskab, Aarhus Universitet.
Med foredragsserien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' har publikum i Gjethuset mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Blandt emnerne er nanorobotter, Homo Sapiens, myrer og planeter - niveauet er højt, og publikum vil blive udfordret, men man kan få udbytte af alle foredrag uanset faglige forudsætninger. Foredragene livestreames fra Søauditorierne, Aarhus Universitet i tidsrummet 19.00-21.00 til Gjethuset den 6/2, 20/2, 13/3, 17/4 0g 1/5.

Publiceret 11 January 2018 17:00

SENESTE TV