BaneDanmark:

Konlikt kan lamme togtrafik

konflikt Som om pendlerne ikke bliver hårdt nok ramt af de planlagte sporarbejder i sommeren 2018. Nu er der også udsigt til, at togtrafikken kan blive totalt lammet uden for den planlagte periode. Det sker, hvis ikke det lykkes at afværge den storkonflikt, der efter alt at dømme venter lige om hjørnet. Banedanmark har onsdag morgen orienteret jernbanevirksomhederne om, at en eventuel strejke vil betyde, at togtrafikken i Danmark kan blive indstillet Dette gælder både fjern-, regional-, gods- samt S-tog. Direktør for Teknik i Banedanmark, Søren Boysen, siger: “Vi har i dag orienteret jernbanevirksomhederne om, at de strejkevarsler vi på nuværende tidspunkt har modtaget, vil ramme Banedanmarks aktiviteter meget bredt i tilfælde af en strejke. Bemandingen af helt centrale funktioner vurderes at være alt for skrøbelig og for fragmenteret, hvorfor jernbanetrafikken må indstilles. Vi har vurderet, at vi på denne baggrund må orientere jernbanevirksomhederne, således at de har mulighed for at tage højde for det i deres planlægning af materiel og personaleresurser.” En eventuel strejke vil også påvirke en række anlægsprojekter og arbejdet med jernbanens nye signalsystem.

Publiceret 07 March 2018 13:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV