Ginfestival i weekenden

Den drikkes med eller uden tonic af flere og flere. I næste uge kan du komme til gin-festival i Rotunden i Hellerup

En gin og tonic er ikke bare en gin og tonic. De senere år har den klassiske alkoholiske enebærdrik fået ekstra opmærksomhed, og det ser ud til at fortsætte.

“Vi ser en stigende interesse for gin. Det er tydeligt, at vores kunder har taget gin-trenden til sig og nu efterspørger flere varianter,” fortæller ansvarlig for spiritus i Meny/Rotunden i Hellerup, Betina Drifte i en pressemeddelelse.

Der var også stor interesse for den Gin Festival, som supermarkedet tog initiativ til sidste år, lyder det fra købmand Rasmus Vejbæk-Zerr.

“Kunderne tog rigtig godt imod initiativet om et væld af ginsmagninger over fire dage. Mange kunder har spurgt mig, hvornår vi afholder næste Gin Festival, så det er med glæde, at vi nu kan efterkomme deres ønske.”

Det sker fra onsdag den 14. marts til lørdag den 17. marts. Onsdag, torsdag og fredag vil der være gin-smagninger rundt omkring i butikken fra kl. 15 til 19, og lørdag står standene klar fra kl. 12 til 19.

Det er gratis at gå rundt og smage på sagerne og stille spørgsmål til de mange gin-kendere, der vil være til stede på festivalen.

shp

Publiceret 08 March 2018 20:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV