Fortidsmindedag med bjørnekult og frisk fisk

Af
fortidsvandring

grenaa Biologen, historikeren og forskningslederen Tina Bjerregaard hopper søndag 22. april kl. 11-14 i vandrestøvlerne og inviterer alle en tur ud i det blå. Alle friske gæster får fornøjelsen af en dag lidt ud over det sædvanlige, når turen går til området omkring Kainsbakke ved Kirial. Her serveres gode historier om bondestenalderens bopladser og bjørneklanen og frisk fisk – måske fjæsing – for alle. Museum Østjylland står bag arrangementet, der er en del af Fortidsmindedagen. En årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Slots- og Kulturstyrelsen og landets arkæologiske museer sætter rammerne for en dag spækket med arrangementer, ture og foredrag om fortidens Danmark. Turen er støttet af Norddjurs Kommune. Mødested: Ågårdsvej, Kirial, 8500 Grenaa. Billet: 50 kr. Max. 40 deltagere. Billet kan købes på museumoj.dk . Turen varer ca. 3 timer, så en lille madpakke – og gode vandresko – er en rigtig god idé, lyder det i pressemeddelelsen. gs

Publiceret 17 April 2018 00:00

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen
SENESTE TV