Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Milliardær spenderer: Får flyttet kommunal vej

Tøjmilliardæren Anders Holch Povlsen har højst usædvanligt indgået en aftale med Aarhus Kommune om at flytte en kommunal vej, der løber tæt på Holch Povlsens private gods, Constantinsborg i det sydlige Aarhus. Det skriver Finans i dag.

LÆS OGSÅ: Valgplakater med borgmesteren ikke pillet ned til tiden

Mediet har fået aktindsigt i Bestseller-ejerens dokumenter, som også viser, at Anders Holch Povlsen mener, at der er behov for en flytning af vejen, fordi den er skyld i bilstøj, og at trafikken laver revner i godsets bygninger og påvirker godsets drift.

Vejen, som det handler om, er Storskovvej, der løber tæt forbi milliardærens enorme gods. Ifølge Finans betaler Anders Holch Povlsen selv for flytningen af vejen, som omkring 1.800 billister dagligt benytter. 

Det er vejen, som er markeret med blåt, der nu bliver flyttet, efter Anders Holch Povlsen selv har lagt pengene til det. Foto: Google Maps
Det er vejen, som er markeret med blåt, der nu bliver flyttet, efter Anders Holch Povlsen selv har lagt pengene til det. Foto: Google Maps

Det er problematisk

Det er ifølge Peter Pagh, jurist og professor på Københavns Universitet, helt lovligt, at Aarhus Kommune tillader Anders Holch Povlsen at betale for en flytning af Storskovvej. Der er dog problemer ved at kommunen siger ja til den salgs, mener Peter Pagh.

"Men man risikerer at få en problematisk forvaltningskultur, hvor det offentlige tilgodeser de steder, der kan skaffes penge fra private. Derfor er det et principielt problem, at borgere kan betale sig til at ændre noget i det offentlige rum. Det kan skabe en uheldig tendens," siger han til Finans.

Flytningen af vejen blev sat i gang i oktober, og det forventes, at vejarbejdet er overstået om et halvt år. Ifølge Finans bliver vejen flyttet 45 meter længere væk fra godset.

Finans har forsøgt at få at vide, hvad det har kostet at ændre vejstrækningen, men ifølge mediet har hverken Constantinsborg eller Aarhus Kommune ønsket at udtale sig om det. 

Publiceret: 07. December 2017 08:06
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112