Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mistet overlæbe, åbne sår og tilskadekomne heste: Drenge slap heste løs i nytårsbrandert - og filmede det til snapchat

 

"Hestene har tydeligvis løbet forvildet rundt og sparket hinanden, en af hestene har mistet en halv overlæbe, formentlig fordi den har siddet fast i noget træværk, én er halt efter at være løbet meget langt omkring, og den er på smertestillende medicin. Én har et stort åbent sår, som bliver behandlet med antibiotika, og flere af de andre heste er ilde tilredt"

Sådan fortæller den daglige leder af Stenbjerggård Rideskole, Stine Pinholt, til Frederiksborg Amts Avis.

Det voldsomme syn mødte hende nemlig nytårsmorgen, efter en rytter med tilknytning til skolen havde slået alarm. På snapchat havde denne nemlig set, at fire drenge på 16 år, havde sluppet 15 heste løs på rideskolen, redet på dem og filmet det til snapchat.

Drengene er blevet politianmeldt, og da ridehallen er videoovervåget har Stenbjerggaard Rideskole gode beviser i forhold til sagen.

"Der er jo tale om både dyremishandling og hærværk og en erstatningssag vil selvfølgelig også blive rejst overfor de uansvarlige drenge," lyder det fra Stine Pinholt til Frederiksborg Amts Avis.

To af drengene er fundet, men der mangler endnu to.

"Så hvis nogle forældre/unge ved hvem resten er, så må de meget gerne henvende sig. Også hvis nogle har haft børn til den fest, vil vi rigtig gerne tale med dem for opklaring af sagen. Vi har dem på video og politiet har fået besked! Så vi skal nok finde frem til dem.. der er flere tilskadekomne heste og et erstatningsansvar der venter!" skriver Kristina Geip, der har tilknytning til rideskolen, på sin Facebook-profil.

Publiceret: 02. Januar 2018 09:40
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt