Modelfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mor og sønner slår til: Fanger indbrudstyv og afleverer ham til politiet

Takket være en snarrådig indsats fra en kvinde og hendes to voksne sønner, er der en indbrudstyv mindre på fri fod i julen

 

En kvinde tøvede ikke, da hun fredag formiddag stod ansigt til ansigt med en indbrudstyv i sit hjem på Hadsundvej i Aalborg. I stedet handlede hun snarrådigt, og i samarbejde med sine to voksne sønner fik hun fanget tyven og afleveret ham til politiet, skriver Nordjyske.

Kvinden opdagede, at en mand stod ude i haven og kiggede ind gennem hendes vindue. Hun tog resolut et billede af manden med sin mobiltelefon og spurgte ham samtidig, hvad hans ærinde var. Manden svarede, at han ledte efter en adresse, hvorefter han forsvandt fra haven.

Ifølge Nordjyske sendte kvinden billedet af den formodede tyv videre til hendes to sønner, som et par timer senere opdagede ham på John F. Kennedys Plads i Aalborg. De valgte at pågribe manden og tilbageholde ham, indtil politiet ankom og tog ham med på stationen.

Der var tale om en 26-årig mand, som havde flere koster på sig blandt andet smykker, parfume og en vase, som politiet mener stammer fra flere indbrud i området.

Manden er tidligere dømt for tyveri og røveri, og lørdag formiddag blev han i et grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger sigtet for et indbrudsforsøg og et eller flere indbrud.

Publiceret: 23. December 2017 12:07
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112