Arkivfoto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Mystisk indbrud: Emilie Meng-optegnelser om mistænkelige personer stjålet

 

Natten mellem lørdag og søndag har en eller flere indbrudstyve stjålet optegnelser om mistænkelige personer i forbindelse med Emilie Meng-sagen. Det skete, da der var indbrud i Natteravnenes hus på Korsør Fæstning.

Det skriver Sjællandske.

"Det kan selvfølgelig være tilfældigt, men en sort taske med Natteravnenes optegnelser om Emilie Meng-sagen er blandt de stjålne genstande," siger Natteravnenes talskvinde/formand Charlotte Vang til Sjællandske.

Udover tasken er der stjålet en sparegris med et mindre beløb, lygter, en logbog over deres ture, bolsjer og kondomer. Charlotte Vang undrer sig lidt over, at Natteravnenes tre forholdsvis værdifulde men også aflåste cykler er efterladt urørt.

"Vi stemte jo dørklokker i hele Korsør, da hun forsvandt. Vi medbragte plakaten med hendes billede og efterlysningen af hende og spurgte så, om folk havde set hende eller vidste noget. Hvis folks reaktioner var mærkelige, så skrev vi det efterfølgende ned. Det er disse optegnelser, vi har fået stjålet," siger kasserer Benjamin Erichsen til Sjællandske.

Han tilføjer, at Natteravnene for længe siden har tilbudt politiet oplysninger, men at ordensmagten aldrig kom og hentede dem.

Publiceret: 24. Oktober 2017 07:09
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt