Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Netto under angreb: Sådan plyndrede bande butik efter butik efter butik i nat

 

Politiet i både Nordsjælland og Københavns Vestegns politikreds har natten til søndag været travlt optaget af en række raids, som er gået ud over flere forskellige Netto-butikker. Det skriver sn.dk.

De kriminelle ødelægger først butikkens indgangsparti og går derefter målrettet efter at tømme den for cigaretter og kontanter. Natten til søndag gik det i Nordsjælland blandt andet ud over butikker i Helsingør og Espergærde.

"Det går hurtigt. Vi får den første anmeldelse klokken 23.35 og denn sidste klokken 01.50, og da det går op for os, hvad der sker, begynder vi at rundere målrettet ved Netto-butikker i området. Det betyder, at de rykker sydpå, så Københavns Vestegn også bliver ramt," fortæller vagtchef Michael From fra Nordsjællands Politi til sn.dk.

Hvor mange butikker der i alt er blevet plyndret vil politiet ikke oplyse, ligesom man heller ikke vil oplyser yderligere detaljer om efterforskningen.

Har du oplysninger om nattens mange raids mod Netto-kæden så kontakt Nordsjællands Politi eller Københavns Vestegns Politi på telefon 1-1-4.

Publiceret: 19. Marts 2017 12:53
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112