112
Foto: Mostphotos
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Niqab-klædte Fatima: "Jeg tror, jeg rejser et sted hen, hvor de gider at have mig"

 

For nylig vedtog den danske regering et maskeringsforbud, som blandt andet betyder, at det fremover bliver ulovligt at bære muslimske klædedragter som niqab og burka. Det vurderes, at der er omkring 150 kvinder i landet, som bærer disse dragter, der i vestlige øjne anses for at være et stærkt symbol på kvindeundertrykkelse og social isolering.

Radio24Syv-vært Rushi Rashid har mødt en af de kvinder, som forbudet kommer til at ramme. Onsdag formiddag bragte hun i sit program Rushys Roulette interview med 30-årige Fatima (dæknavn) fra Fyn, som er født og opvokset i Danmark men har palæstinensiske og libanesiske rødder.

Fatima fortalte, at hun først begyndte at gå med religiøse klædedragter, efter hun fik sit andet barn og begyndte at interessere sig mere for religion. Det var her, hun "fandt sig selv".

LÆS OGSÅ: Politiker tager stor beslutning efter chokerende niqab-oplevelse

Hun forstår ikke danskernes syn på hende og de plus-minus 149 andre, som sagen drejer sig om.

"At bære niqab er mit valg. Det er noget jeg føler mig tryg ved. Jeg føler mig slet ikke isoleret på nogen måde, når jeg går ud. Jeg føler mig fri. Hvorfor skulle jeg ikke kunne føle mig fri, når det er mit eget valg og mig der har bestemt det? Jeg er født og opvokset her, så jeg ved, hvad mine rettigheder er," siger Fatima til Radio24Syv og understreger, at hun mener, at alle dem, der går med niqab eller burka, har det på samme måde som hende.

Skuffet over Danmark

Fatima har altid været glad for at bo i Danmark på grund af de frihedsværdier, landet bygger på, men til Rushy Rashid afslører hun, at det har ændret sig siden maskeringsforbudet blev stemt igennem.

LÆS OGSÅ: Pæredanske Malthe vil sælge tørklæder til muslimske kvinder

"Det har vendt om på alt, efter den lov er kommet. Det har vendt om på mine tanker og min fremtid. Jeg har altid set min fremtid her i Danmark og været glad for at bo her, men nu hvor de kommer med sådan en lov, så tænker jeg: nej, det ser ikke ud til, at det bliver mit land det her. Jeg tror, jeg rejser et sted hen, hvor de gider at have mig, ligesom jeg er," siger hun i Radio24syv-programmet Rushys Roulette.

Publiceret: 11. Oktober 2017 16:06
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Seneste 112
Tilmeld dig 112-nyhederne
Skriv din mailadresse og klik på tilmeld
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112