Foto: Limhamns Museiförening
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nostalgitrip: Snart genoplives færgerute til Sverige

 

"Vi ville elske at se flere svenskere hos os og gerne på cykel," siger Dragør borgmester, Eik Dahl Bidstrup til Lokaltidningen.se.

Første færgeforbindelse mellem de to byen blev indledt i 1934. I 1999 - et halvt år inden Øresundsforbindelsen åbnede, sejlede Scania og Felix-færgerne for sidste gang på strækningen, og Dragør mistede pludselig besøg fra en masse svenske turister. Nu ser det ud til, at der snart bliver mulighed for at sejle mellem Dragør og Linhamn igen - en idé som blev skabt, da Dragør Kommune blev tilbudt en ældre færge.

"Vi talte om, hvor vigtig den gamle færgeforbindelse var for os og for vores turisme, men også om, hvad man skulle gøre anderledes, hvis færgen fandtes i dag. Svaret var at satse på cyklende og gående gæster," siger Eik Dahl Bidstrup, som har stærke private investorer klar i kulissen, og som håber, at man kan starte med at sejle næste sommer.

"Vi mener, at et projekt som dette skal drives af private kræfter og skal være et kommercielt foretagende. Vi håber at

afprøve konceptet allerede under årets havnefestival i Limhamn og se, hvor stor efterspørgslen er. Vores håb er, at det bliver en permanent færgeforbindelse, som drives hvert år fra maj til september," siger Eik Dahl Bidstrup, som mener, at de to byer har meget til fælles.

"Absolut. Når jeg besøger Limhamnsvägen er det som at holde et spejl op foran Dragør. Vi mener, at cykel-færgen kan genoplive navlestrengen til vores gamle søsterby Limhamn. Vi har mange fælles muligheder og udfordringer, og vi deler en lang historie," siger borgmesteren til Lokaltidningen.se.

Publiceret: 23. Maj 2016 11:37
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!