Allerede nu har den første lokale virksomhed fået en aftale i hus i forbindelse med byggeriet af den kommende højbro. Foto: Vejdirektoratet.
Allerede nu har den første lokale virksomhed fået en aftale i hus i forbindelse med byggeriet af den kommende højbro. Foto: Vejdirektoratet.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny fjordforbindelse: Nu får lokale virksomheder del i væksten

Første Frederikssund-virksomhed nyder allerede godt af arbejdet på den kommende højbro over sundet ved Frederikssund

 

Der er fuld gang i byggeriet i Frederikssund og omegn. Fjordforbindelsen, Vinge, en ny S-togsstation og idrætsbyen er nogle af de store bygge- og anlægsprojekter, der skaber vækst i kommunen.

Men allerede nu begynder de lokale virksomheder at høste frugten af det lokale bygge-boom.

Skibby-vikrsomheden H. Helbo Hansen A/S har nemlig indgået en aftale med Barslund, et af Danmarks førende entreprenørselskaber, om levering af vej- og stibelysning ved den nye vej til Fjordforbindelsen, der løber fra Frederikssundvej til broens start ved Marbæk.

Skibby-virksomheden er så småt gået i gang med de indledende øvelser til opgaven, fortæller afdelingschef Lars Holmgaard:

"Vi er gået i gang med blandt andet nedgravning af kabler, og vi forventer at skulle bruge de næste måneder på at etablere belysningen derude."

Bag kulisserne er der gennem længere tid blevet arbejdet på, at områdets virksomheder skal kunne mærke det opsving, som følger med Fjordforbindelsen og de øvrige byggeprojekter i området.

Greater Suppliers

Senest har Frederikssund Erhverv i august måned udgivet et nyt leverandørkatalog under navnet Greater Suppliers – et initiativ der skal matche de lokale virksomheder med de bygherrer og entreprenører, der har ansvaret for byggeprojekterne i kommunen, ikke mindst Fjordforbindelsen.

Og H. Helbo Hansen A/S forventer, at de via Greater Suppliers får bedre muligheder for at komme i kontakt med entreprenørerne på de store bygge- og anlægsprojekter i Frederikssund kommune:

"Der sker en masse i kommunen lige nu, og for de lokale virksomheder, som kan og vil, er der gode muligheder for at få opgaver ud af projekterne i området. Derfor er vi rigtig glade for initiativet og for at blive inddraget og få mulighed for at promovere vores kompetencer. Det er noget, der giver stor værdi til os som lokal virksomhed," siger Lars Holmgaard.

Frederikssund Erhverv: Efterspørgslen er til stede

Leverandørkataloget Greater Suppliers udkom i både trykt og digital form i starten af august.

Hos Frederikssund erhverv lægger direktør Peter Bo Andersen vægt på, at det lokale erhvervsliv skal drage fordel af den vækst, de store bygge- og anlægsprojekter skaber:

"De milliardinvesteringer, der foretages i regionale projekter, ikke mindst her i Frederikssund Kommune, tilfører væsentlig økonomisk aktivitet til lokalområdet. Når der bliver skabt vækst i Frederikssund og omegn, skal de lokale virksomheder have en bid af kagen. Vi oplever allerede nu betydelig efterspørgsel på en række lokale produkter og ydelser fra de forskellige entreprenører," lyder det fra erhvervsdirektøren. pressemeddelelse

Publiceret: 05. Oktober 2016 01:12
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen.dk

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
ERROR: Macro disqus is missing!