Otte biler samlet til battle om at være den bedste i miniklassen i Berlingske. Vinder af testen er Seat Ibiza.
Otte biler samlet til battle om at være den bedste i miniklassen i Berlingske. Vinder af testen er Seat Ibiza.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny mester blandt minierne

Den spanske Seat Ibiza har foreløbig været med i fire sammenlignende gruppetester i danske medier. Den har vundet de tre og fremstår nu som efterårets bedste køb i den populære prisklasse

Af Flemming Haslund

Miniklassen har i løbet af de seneste uger fået en ny absolut mester, nemlig den nye Seat Ibiza, der efter de nye bilafgifter koster fra 135.000 kr. Ibiza har modtaget ros fra blandt andet lokalavisens testkører, og bilen har allerede være med i sammenligninger i fire forskellige typer medier. Her scorer Ibiza førstepladsen i tre af de fire gruppetester.

FDM's medlemsblad Motor har testet Ibiza mod syv modstandere, blandt dem Ford Fiesta, Kia Rio og Mazda 2. Ibiza er eneste bil, der scorer i alt seks stjerner.

Fagtidsskriftet Motor-magasinet har sammenlignet den nye spanier mod ny Ford Fiesta og ny Nissan Micra. Også her vinder Ibiza – blandt andet på sin motor, sin komfort og ikke mindst bilens bagsædeplads.

I Berlingske er Ibiza oppe mod i alt syv modstandere og her interessant inkl. den nye Volkswagen Polo. Det blev et relativt tæt resultat og avisen konstaterer, at bilerne taler til forskellige målgrupper. Havde Fiesta bare haft en anelse bedre bagsædeplads, havde det givetvis set anderledes ud.

Også månedsbladet BilMagasinet har testet Ibiza mod blandt andre Ford Fiesta. Her er det imidlertid Forden, der vinder. Bladet lægger i sin begrundelse vægt på Fordens køreegenskaber, som bladet finder mere sporty end de øvrige; blandt dem altså Seat Ibiza.

Ibizas egenskaber

Køreegenskaber, motorgang, komfort og plads på bagsædet er en række af de egenskaber, der gør den nye spanske bil til vinderen i tre ud af fire sammenligninger.

Den spanske måde at styre på: Seat Ibiza er præcis på rattet, der er hurtig til at styre ind og hurtig inde i svinget. Dertil har den en velfungerende affjedring med støddæmpere, der sluger det meste.

Om motoren konstaterer vi: Måske er der fortsat dem, der tænker for småt og for støjende om en motor på kun én liter. Men det er det ikke, slet ikke, hvilket bilen beviser i sammenligningerne.

Dertil kommer så et afgørende trumfkort, nemlig på bagsædet. Ibiza er ikke i særklasse nummer et på styring og motor, men hvad bagsædepladsen angår, er der ingen tvivl om noget som helst: Stor plads i alle retninger i Ibiza.

Seat Ibiza og to af de tætteste konkurrenter, nemlig Ford Fiesta og Nissan Micra.
Seat Ibiza og to af de tætteste konkurrenter, nemlig Ford Fiesta og Nissan Micra.
Den nye udgave af Volkswagen Polo, der har dansk premiere næste måned.
Den nye udgave af Volkswagen Polo, der har dansk premiere næste måned.

Publiceret: 12. Oktober 2017 13:09
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen.dk

Lokalavisen.dk
Seneste
Lokalavisen.dk
Mest læste
Lokalavisen.dk
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt