Skovgæster mødte løs tyr: Gustav skabte panik

En stor tyr af racen Skotsk Højlandskvæg skabte mandag 2. Pinsedag en nervøs stemning. Tyren slap nemlig ud af sin indhegning og gik løs i skoven.

Af
Daniel Sennek

Gustav er en stor dreng. Faktisk er han en stor fuldvoksen tyr af racen Skotsk Højlandskvæg. Og 2. Pinsedag besluttede han sig for at smutte ud af sin indhegning i Marbæk Plantage nær Esbjerg klokken 14.30.

Det skriver JydskeVestkysten.

Om det var, fordi Gustav ville deltage i mandagens Royal Run melder historien ikke noget om. For nervøse skovgæster slog alarm. Syd- og Sønderjyllands Politi kontaktede herefter Gustavs ejer, som kender til tyrens luner. Han fik hurtigt overtalt den store tyr til at komme hjem til sin indhegning.

Plantagen er hermed igen "tyre-fri", lyder meldingen fra politiet.

Publiceret 22 May 2018 07:13

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV