Kritiske røster i Gellerupparken: "Hvor er beboerne henne i Helhedsplanen?"

Bestyrelsesmedlem gennem et årti mener, det er absurd, når Brabrand Boligforening hævder, at Helhedsplanen er skabt i enighed med beboerne. Formanden mener, at der er et velfungerende beboerdemokrati

Af
Louise Nyvang Burmeister

Hvordan får man arkitekter og ingeniører til at kommunikere med beboerne i Gellerupparken? Det har man aldrig fundet ud af, og det er et af de helt store problemer med Helhedsplanen, mener tidligere bestyrelsesmedlem af Brabrand Boligforening Herman Nielsen.

"Der burde have været en ordentlig og lødig snak, hvor alle kunne byde ind, hvis man påberåber sig, at det er foregået i en demokratisk proces. Men man har aldrig fået det i gang. Derfor har man, hvad jeg vil kalde et ’pjattedemokrati’ herude. Sådan som vi ellers ser det ideelle samfund med oplysning og aktiv deltagelse, det har meget lidt med virkeligheden at gøre herude. Desværre," siger Herman Nielsen, der boede i Gellerupparken fra 1976-78, men de seneste 40 år har boet i et andet af Brabrand Boligforenings byggerier, nemlig Holmstrup på Jernaldervej.

Han har været aktiv i foreningsbestyrelsen i 10-15 år, indtil han forlod det frivillige arbejde for fem år siden. Han opponerer, hver gang han hører, at beboerne i Gellerupparken i høj grad er for Helhedsplanen.

"Beboerne er med, ja, det er rigtigt. Men afstemningerne herude, hvor 75 procent stemmer for, 20 procent stemmer imod og måske fem procent stemmer blankt, det er altså unfair ikke at nævne, at det kun er 10-20 procent, der deltager i de møder."

Hvad mener du om, at man fra Brabrand Boligforenings side siger, at Helhedsplanen er skabt i stor enighed med beboerne?

"Det er absurd. De skulle havde det igennem og var ligeglade med, om folk forstod noget. De tromler hen over beboerne," siger 77-årige Herman Nielsen.

Du har i høj grad selv været med til at arbejde for at informere om Helhedsplanen - hvorfor deltager flere beboere ikke i projektet?

"Intet af det, vi har forsøgt at gøre for at oplyse folk, har virket. Det er utroligt, hvad vi har delt ud af materiale. Og uhyggeligt så lidt, der er kommet ud af det. Folk oplever, at spidserne kører det. Folk der har boet her i 20 år uden at kunne sproget – det er et kæmpe problem. Men man har været fuldstændig ligeglad. Ikke fordi de er dårlige mennesker, men de kommer fra helt andre forhold. De har ingen forudsætninger for at være engagerede," siger Hermen Nielsen og fortsætter:

"Demokrati forudsætter oplysning, men det her er kørt uden oplysning. Man pumper penge ind i projektet fra Landsbyggefonden og fra jordsalg, og så har arkitekter og andre fagfolk det sjovt i en periode".

Det tidligere bestyrelsesmedlem mener også, at nedrivningen af boligblokke burde have været kommunikeret tydeligere.

"Man sagde, at man kun ville rive tre blokke ned. Nu er det blevet fem. Og der kommer flere. Det skaber usikkerhed. Men jeg har indtryk af, at man sagde hvad som helst for at komme i gang."

"En forfærdelig projekt"

Også Mohamud Adirashid Sheikh, der har boet i Gellerupparken fra 1988-98, og har været ansat hos Aarhus Kommune og inddraget i de helt indledende tanker om forandringer i Gellerupparken, mener, at de lokale beboere er alt for lidt til stede i planerne.

"Meget få med indvandrerbaggrund er ansat. Når man snakker om udvikling, så skal man inddrage dem, der har noget med det at gøre. Så flytter man en kommunal arbejdsplads herud. Det betyder ingenting. De går hjem klokken fire. Folk herude skal have aktier i det," mener Mohamud A. Sheikh, der stammer fra Somalia og også er formand for foreningen Somali Community.

"Alle er meget tavse herude og ved intet om, hvad der foregår. Man udnytter, at folk er svage herude. De er i sorg over at miste deres lejligheder, at se dem blive revet ned. Man udnytter, at ingen gør modstand. Dem der siger noget, roser alle sammen Helhedsplanen. Hvis de siger noget negativt, så bliver de upopulære hos ledelsen," mener Mohamud A. Sheikh.

Han savner, at Brabrand Boligforening i højere grad inddrager lokale beboere på det professionelle plan.

"Helhedsplanen er et forfærdeligt projekt, fordi man ikke inddrager de lokale professionelle. Man burde brug indvandrere som konsulenter eller i ledende funktioner i forhold til Helhedsplanen. Det vil gøre, at de unge kan se op til ressourcestærke professionelle. Vi har brug for nogle professionelle profiler," mener Mohamud A. Sheikh, der kom til Danmark i 1987 som 19-årig, politisk flygtning fra diktaturet i Somalia.

Han var ophavsmand til tanken om en Bygade ned gennem Gellerupparken fra Bazar Vest til Ciy Vest. Et strøg med butikker og cafeer, masser af blomster og farver, drømmer han om. Bygaden er i dag en del af Helhedsplanen, men Sheikh er ikke længere en del af processen.

"Jeg var med til at komme med konstruktive ideer, men jeg var aldrig en professionel del af det. For mig handler det om at få anerkendelse. At bruge de lokales ressourcer. At udnytte positivt den mangfoldighed, der er her."

Flotte tal

Brabrand Boligforenings formand Keld Albrechtsen mener, at det er flot, når 10-20 procent af beboerne deltager i møder og afstemninger.

"Det er jo ikke som til et folketingsvalg, men det er pæne tal i boligforeningssammenhæng, hvor det er vanskeligt at få højere tal. Det er jo direkte demokrati, man skal investere fire timer i et beboermøde. Det er meget tid at afsætte," siger Keld Albrechtsen.

Han er ikke i tvivl om, at de væsentlige spørgsmål i forbindelse med Helhedsplanen når bredt ud til disskussion.

"Min påstand er, at der er meget stærke netværk i Gellerup, som sikrer, at der foregår grundige diskussioner bag kulisserne. Det kan være i moskeen, i foreningen, i sportsklubben eller i familierne," siger Keld Albrechtsen.

Keld Albrechtsen var formand for Brabrand Boligforening fra 1993-97. Han blev valgt ind i foreningsbestyrelsen igen i 2006, og har været formand igen fra 2015.

"Beboerdemokratiet i Gellerup bliver hele tiden mere og mere gennemarbejdet. Det tager tid at skabe. Hvis man for eksempel kommer fra Libanon eller Somalia, så er det ikke beboerdemokrati der har været det mest fremtrædende. Men det lykkes i stigende omfang," mener Keld Albrechtsen.

Han erkender, at kommunikationen til tider kan være vanskelig.

"Vi har for eksempel ikke været gode nok til at informere beboere før og under deres genhusningsforløb. Men det har vi lært af, og det bliver bedre fremover. Processen bliver aldrig uproblematisk, for det er jo et indgreb i den daglige tilværelse, som er ret omfattende."

Et beboermøde i Gellerup blev i april afbrudt og suspenderet på grund af tumult og en mand, der slog ud efter formanden for afdelingsbestyrelsen. Vidner det om et velfungerende beboerdemokrati?

"Det var jo træls. Men mit indtryk var, at det var få personer, der var utilfredse. Det kan ske i enhver afdeling, at der er noget, der hidser folk op. Men det giver selvfølgelig stof til eftertanke, når mødet må afbrydes. Vi diskuterer hele tiden, hvad vi kan gøre bedre. Jeg siger ikke, at det her bare er nemt. Der er bump på vejen, men generelt er det min påstand, at vi får beboernes holdninger frem, og de bliver en del af forhandlinger med kommunen om Helhedsplanens fortsatte udvikling."

At det fra starten ikke har været fastlagt hvor mange boligblokke, der skulle rives ned har skabt usikkerhed og frustrationer, og det forstår formanden godt:

"Det kan jeg da sagtens forstå, men det er konsekvensen af den demokratiske proces, vi har."

Har I været gode nok til at forklare den proces?

"Det vil man altid kunne diskutere. Men jeg mener, at netværkene i Gellerup sikrer, at ordet spredes. Der vil være usikkerhed om nedrivninger, det er vilkårene i så stort et byfornyelsesprojekt. Det skal vi forklare folk. Det kan godt være, vi ikke har været gode nok til at informere om det. Det kan også være, at folk er frustrede over ikke at kunne planlægge deres boligsituation, hvilket er helt forståeligt."

Han synes, det vil dejligt, om der var folk med anden etnisk baggrund end dansk, der var kvalificerede til højere stillinger i projektet.

"Det vil da være rigtig dejligt at ansætte dem. Men vi ansætter efter kvalifikationer, for vi er nødt til at have garvede byggefolk, der leverer til tiden og til budgettet."

Så gerne flere deltage

Også Aarhus Kommunes stadsarkitekt Stephen Willacy understreger vigtigheden af at få de lokale beboere engageret i Helhedsplanen.

"Det giver ejerskab til lokalsamfundet, hvis man har mulighed for at få indflydelse på, hvordan området fremover skal se ud. Det er enormt vigtigt, og jeg så gerne langt flere deltage," siger Stephen Willacy.

Helhedsplanen er født i Stephen Willacys forgængers tid, men han ved, at der fra begyndelsen er gjort meget for at oplyse om projektet.

"Der har været meget fokus på borgerinddragelse og mange forsøg på at få lokalt engagement. Men der er måske 78 forskellige sprog, og mange beboere kommer fra en helt anden kultur, hvor der ikke er tradition for borgerinddragelse, så jeg kan godt se, at det er svært," siger Stephen Willacy og tilføjer:

"Det er også så stort et projekt. Det kan være meget abstrakt. Hvor er jeg som beboer egentlig henne i alt det her? Man er meget lille i en stort projekt. Og det kan være enormt svært at se sig selv i det," siger stadsarkitekten.

Afstemninger i Gellerup

Da Helhedsplan Gellerup/Toveshøj var til afstemning i Brabrand Boligforenings afdeling 4, Gellerupparken, i november 2010 var der 1.776 boliger og dermed i alt 3.552 stemmer i alt, da hver lejlighed har to stemmer. 454 stemte ja, 249 stemte nej, fem var blanke og to var ugyldige. Det svarer til at 20 procent deltog i afstemningen. 12,78 procent stemte for. Beboerne bliver med jævne mellemrum bedt om at tage stiling til nye elementer i Helhedsplanen.

Publiceret 06 June 2018 10:07

Lokalavisen nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen
SENESTE TV