Svindlere lokker med falske festivalbilleter: Sådan undgår du at blive snydt

Politiet advarer om at gå i svindlernes billet-fælde og kommer med gode råd

Af
Jacob Nielsen

Hvert år - også i år - er der mange, der bliver snydt i jagten på en billet til en af sommerens mange musikfestivaller rundt om i landet. Der bliver nemlig forsøgt solgt mange falske billetter, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som for tiden har en række sager kørende om falske billetter til den forestående Roskilde Festival?

Typisk sker svindlen i forbindelse med, at køberne har købt billetten af en privatperson, der har videresolgt den samme billet flere gange.

Politiet har i øjeblikket også flere sager, hvor der er solgt billetter, hvor sælgeren har fået penge, men køberen har aldrig fået nogle billetter.

Derfor bør du følge følgende tre gode råd fra ordensmagten:

• Sørg for, at der er samme navn på billetten, Mobile Pay-kontoen og på den person, som du skriver med online (fx på Facebook el. DBA).

• Undgå at lave et opslag, hvor du søger billetter fx på festival-siden på Facebook. Så gør du dig nemlig synlig og sårbar overfor potentielle svindlere.

Tag i stedet direkte kontakt til sælger og bed om et fysisk møde.

• Roskilde Festivalen eller anden billetudbyder tilbyder hjælp til at overdrage billetter mellem private borgere. Det er den sikreste måde at handle en billet til udsolgte arrangementer – både for køber og sælger.

Publiceret 14 June 2018 11:47

SENESTE TV