Zeidler om de vilde sexorgier og gangbangs: "Til sidst havde vi rigtig, rigtig mange kvinder på venteliste"

Læs her kapitel 2 i historien, der førte til det tidligere byrådsmedlem i Syddjurs, Per Zeidlers, personlige og politiske deroute

Af
Simon Carlson og Lars Norman Thomsen

Når du sætter dig til at læse følgende historie, er der to ting, vi gerne vil gøre klart.

For det første er det essentielt, at du ved, at denne historie på ingen måde er en forsvarstale for Per Zeidlers handlinger. Denne historie er drevet af nysgerrighed. Stort set alle i lokalområdet har haft en mening om Per Zeidler. Han fylder meget. Både fysisk og med sine meninger, der har delt vandene; særligt i løbet af hans politiske karriere.

Per Zeidler er en profil i lokallivet på Djursland i mere end én forstand. Derfor er denne historie blevet til, fordi vi er nysgerrige. Nysgerrige på, hvorfor en profileret politiker og formand for kommunens Familie- og Institutionsudvalg, hvor under børn og skoler hører, vælger at sætte sin tilværelse på spil? Og hvordan startede egentlig den historie, der ramte et klimaks, da Per Zeidler blev konfronteret med sit dobbeltliv foran et slidt forsamlingshus i Ammitsbøl.

For det andet vigtigt, at du ved, at på nuværende tidspunkt er Per Zeidler ikke dømt for at have foretaget sig noget ulovligt i forbindelse med sagen om arrangering af såkaldte gangbang i et forsamlingshus i Ammitsbøl ved Vejle. Politiet har sigtet Per Zeidler for rufferi. Efterforskningen kører lige nu på syvende måned.

'Er du virkelig villig til at gå all in?' Ja, det er jeg, for det jeg tror på. Der er jeg villig til at gå all in.”

Det er med andre ord vigtigt, at du holder dig for øje, at i juridisk forstand, har Per Zeidler endnu ikke har gjort sig skyldig i noget kriminelt, og han er heller ikke tiltalt.

Dette er anden del af historien om Per Zeidlers deroute. Har du ikke læst første del, anbefaler vi, at du klikker på nedenstående link:

100 procent risikovillig

Vi lægger ud med en karakteristik af Per Zeidler. Fra Per Zeidler:

”Der er ingen mellemveje. Sådan har jeg altid været. Når jeg har taget personlighedstest i forbindelse med jobsamtaler, så er jeg altid bonget ud med 100 procents risikovillighed. Det har ofte medført, at jeg har været nødt til at tage testen om, fordi de mennesker, der har stået for den, ikke kan forstå, hvordan man kan være 100 procent risikovillig. Så har de spurgt mig: 'Er du virkelig villig til at gå all in?' Ja, det er jeg, for det jeg tror på. Der er jeg villig til at gå all in.”

Dette er første halvdel af citatet. Sidste halvdel kommer om et øjeblik.

Det er risikovilligheden, der har fået overtaget i Per Zeidler, da han i sensommeren 2016 begynder at arrangere gangbangs. Med egne ord syntes han, at det var ”leg og ballade, skideskægt og frækt”.

Puritanisme kan i Per Zeidlers verden gå ad helvede til, og når man i høj grad fører en nysgerrig og lyststyret livsstil, så ænser man heller ikke, at der uden for den verden hersker en mere gængs opfattelse af moral og anstændighed. Men det kalder på en konflikt forude, og her kommer den sidste del af citatet:

”Min risikovillighed kommer af simpel overlevelse. Jeg har altid skullet overleve, siden jeg var ganske lille. Min verden begynder først at blive en lille smule farvet, da jeg møder min ekskone, og jeg møder først en verden helt i farver, da jeg får mine børn. 10 fingre. 10 tæer. Der oplever jeg for første gang, at her er noget, jeg har lavet godt.”

Spørgsmålet er nemlig, hvordan en så markant risikovillighed harmonerer med den nærmeste omverden?

Alene til Rønde som 14-årig

Måske skal en af forklaringerne på Per Zeidlers risikovillighed findes i de unge år. Per Zeidler er resultatet af et såkaldt 'zipless fuck'. Faderen har han aldrig haft kontakt til, selvom han senere i livet har forsøgt i flere omgange. Moderen blev gift igen, og Per Zeidler fik nye søskende.

Barndomsårene på Sjælland var alt andet end lykkelige. Stedfaderen var på grund af sit arbejde kun hjemme i weekenderne, mens moderen mere og mere viede sit liv til flaskerne, så Per Zeidler måtte klare sig selv. Senere kom der søskende til, som Per Zeidler også måtte tage hånd om i stor udstrækning.

”Det var en dysfunktionel familie, og mine barndomsår har præget mig for altid. En lille dreng skal ikke klare sig selv, som jeg var tvunget til at gøre det. Det sætter sig som ar i sjælen,” har Per Zeidler tidligere fortalt.

Af forskellige omveje cuttede Per Zeidler båndene til sin familie, og som 14-årig trillede han, ligesom en cowboy til hest, med sit habengut ind i Rønde By. Det blev hans base, fordi han her mødte nogle mennesker, der ville den vordende teenager det godt og hjalp ham til et nyt liv.

Han fik venner, en uddannelse og kom ind i en solid og inkluderende familie, der kunne fortælle ham, hvad der var rigtigt og forkert, og hvor kærlighed, hengivenhed og et ord er et ord var noget, der var i højsædet.

Jovist, man kan sagtens dække sin barndom og al den smerte, som man oplevede der, til. Men på et eller andet tidspunkt indhenter historien dig.

Annus horribilis

Der er mange ubesvarede spørgsmål i sagen om Per Zeidlers gangbangs. Et af de få fakta, vi kender, er, at han er udeblevet fra et byrådsmøde i Syddjurs Kommune for at tage til gangbang. Som borger burde man naturligvis kunne forvente mere af sin folkevalgte. Det er egentlig slet ikke til debat. Ulovligt er det dog ikke.

2017 var et på alle måder annus horribilis for Per Zeidler. I maj var han i en periode på 14 dage sygemeldt fra byrådet. Fysikken og en tiltagende gigt gjorde det svært for ham at passe sit arbejde.

Der var dem, der opfordrede ham til at tage en længere pause. Han var tydeligvis ikke i sync med sig selv. Da hele historien om Per Zeidlers dobbeltliv blev rullet ud i november 2017, besluttede de øvrige i Udvalget for Familie og Institutioner at afsætte ham fra formandsposten og konstituere Enhedslistens Jesper Yde Knudsen som ny formand. Et arrangement, som borgmester Claus Wistoft (V) bakkede om og kaldte en klog handling, men som kommunalforsker Roger Buch satte spørgsmål tegn ved, netop fordi Per Zeidler ikke var tiltalt eller dømt for noget.

Politiske venner og fjender var rystede over, hvad pressen kunne fortælle om Per Zeidlers andet liv. Kun partifællen Flemming Hansen har under hele forløbet stået last og brast med Per Zeidler.

Jesper Yde Knudsen (EL) blev efter et møde valgt som formand for Familieudvalget. På samme møde blev Zeidler afsat som formand. Foto: Per Øxenholt

Jesper Yde Knudsen (EL) blev efter et møde valgt som formand for Familieudvalget. På samme møde blev Zeidler afsat som formand. Foto: Per Øxenholt

De spørgsmål, vi ikke kender de 100 procent faktuelle svar på, er, hvordan det præcis er foregået med arrangeringen og afviklingen af gangbang. Vi har ikke haft lejlighed til at tale med nogen af de personer, der har været involveret, ligesom der endnu heller ikke ligger et svar på, om politiets rufferi-sigtelse af Per Zeidler fører til en tiltale.

Det der følger herunder, er således Per Zeidlers egen version af, hvordan tingene er foregået. Læs det med de forbehold, der nu engang er i forhold til den intrikate situation, som Per Zeidler taler ud fra.

Vi har allerede fået fortalt, hvordan Per Zeidler stifter bekendtskab med gangbang-miljøet, mens han er chauffør for escortpiger, som spørger ham, om han kunne tænke sig at være vagt til nogle af disse arrangementer i det centrale Aarhus. Det er her, han møder en person, som for alvor begynder at tale til den lyststyrede og risikovillige Per Zeidler.

Han møder med egne ord en verden, som han synes er spændende og skæg, fordi disse events er både sjove og i et miljø, hvor alle er lige, hvad enten man er politiker, advokat, mekaniker eller skraldemand. Når du er nøgen, så er det ligegyldigt, hvilken titel du ellers har i det private, og den tanke tiltaler Per Zeidler.

Han anskaffer sig en telefon nummer to. Den, han blot kalder 'gangbang-telefonen'

”Jeg bliver spurgt, om jeg har lyst til at være med til at arrangere nogle gangbangs, fordi der bliver lagt mærke til, at jeg kan organisere, og jeg kan holde hovedet koldt. Der tænker jeg kun, at det vil jeg da gerne, fordi for mig er det leg og ballade og ikke så meget andet. Jeg synes, det var skideskægt,” forklarer Per Zeidler, som hermed træder ind i en tilværelse, hvor han nu begynder at arrangere gangbang-events sammen med en makker.

Gangbang-telefonen

Det går stærkt herfra. Vi er i efteråret 2016, og Per Zeidler står for organiseringen af gangbang-arrangementer i Aarhus, og primært i Trekantområdet. I februar 2017 får arrangementerne permanent base i forsamlingshuset i Ammitzbøl.

Han anskaffer sig en telefon nummer to – den, han blot kalder ’gangbang-telefonen' – og den er travlt beskæftiget.

”Jeg tror, det er de færreste, der har et begreb om, hvor meget det kræver at organisere det her. Til sidst var det sådan, at jeg hver uge fik tre-fem henvendelser fra kvinder fra hele Danmark, der gerne ville deltage i det her, og det var i alle aldersgrupper. Vi havde et minimum, der hed 18 år, så kvinderne var alt fra 18-49 år, men ellers var det helt almindelige kvinder. Lærere, sygeplejersker, sekretærer, pædagoger, bogholdere, revisorer, folk der arbejdede på sociale forsorgshjem, studerende. For mig var det faktisk helt absurd så mange, der gerne ville deltage, og til sidst havde vi rigtig, rigtig mange kvinder på venteliste,” uddyber Per Zeidler.

Vi indledte dette afsnit med at klarlægge, at man er nødt til at læse Per Zeidlers forklaring med visse forbehold og drage sine egne konklusioner. Vi synes dog også, at det er værd at bemærke, at mens han fremlægger sin fortælling, er han aldrig tøvende i sine svar. De kommer nøgternt og klart. Der er tanke bag.

Det er der ifølge Per Zeidler også, når de behandler de mange henvendelser. Der må ikke være mange tilfældigheder, når der ofte er mellem 8-12 mænd mødt op for at dyrke sex med typisk to kvinder.

”Vi gjorde et stort researcharbejde, der skulle sørge for, at de kvinder, der kom til de her gangbangs, de vitterligt også havde lyst til de her ting og gjorde det af egen fri vilje. Vi ville også være sikre på, at der ikke var en eller anden bagmand eller en kæreste, der tvang nogen til noget. Selvfølgelig var det for mange af kvinderne nok også et spørgsmål om penge i den sidste ende, men mange af kvinderne var faktisk ligeglade med om de fik penge for det, da fantasien og udlevelsen af den, var det vigtigste,” hævder Per Zeidler.

Det er klart, at det naturlige spørgsmål her er, hvordan i alverden, man sikrer sig det?

”Det gjorde vi gennem mange samtaler med kvinderne. Jeg tror, at 90 procent af kvinderne kom fysisk til stedet for at se, hvordan det foregik. Vi fortalte dem, at det kunne jo godt være, at de troede, de gerne ville det her, og det kan da godt være, de havde set pornofilm og synes, det her ser pissespændende og frækt ud, men vi vil gerne have, at de kom til stedet for at se, hvordan det foregik. Inden de gik ud af døren, sagde 99 procent af dem, 'hvornår bliver det min tur?' Der var jo også nogle, der sagde, at det var de ikke klar til, og det er jo fair nok, men så havde de jo set forholdene, og hvordan det foregik.”

Hvis ikke de ville have analsex, så var der ingen analsex, hvis de ikke ville have smæk i røven, så var der ingen smæk i røven

Mens Per Zeidler fortæller, hvordan organiseringen af gangbang-events forløb, bliver han ved med at vende tilbage til, hvor meget styr han mener, der var på netop organiseringen. ’Vi har haft de bedste forhold i landet til den her slags’, siger han mange gange, mens han forklarer, hvordan både kvinder og mænd blev forberedt op til hvert gangbang.

”Kvinderne fik tilsendt et stamkort, som de skulle udfylde, så når de kom til stedet, så skete der kun det, som de havde bedt om, der skulle ske. Hvis de for eksempel kun ville knalde med kondom, så knaldede de kun med kondom. Hvis ikke de ville have analsex, så var der ingen analsex. Hvis de ikke ville have smæk i røven, så var der ingen smæk i røven. Det var kun derfor, at der blev lavet dette stamdatakort og ikke som nogle medier har påstået, at de blev tvunget til at gøre en masse ting, de ikke ville. Det blev mændene introduceret for, når de kom. Og der er aldrig en mand, der har trådt ved siden af de regler. Det vil jeg bare sige, at de mænd, der kom, de har fandme opført sig pænt og ordentligt hele vejen igennem,” bedyrer Per Zeidler.

Nul forretning i det

Der hænger et damoklessværd over hovedet på Per Zeidler. En sigtelse om rufferi. Den har svævet der siden den dag i november 2017, hvor det hele faldt fra hinanden foran et forsamlingshus i Ammitsbøl.

Det er snart otte måneder siden, og skal man lave en logisk slutning på, hvorfor sigtelsen endnu ikke er frafaldet eller blevet til en tiltale, så må det være, at politiet enten endnu ikke har fundet noget, der kan føre til en tiltale, eller også har de allerede fundet en hel masse, der lige nu bliver samlet til bunke i efterforskningen.

Per Zeidler benægter enhver mistanke om, at han og hans makker nogensinde har tjent penge på at arrangere gangbangs. Der er blevet udvekslet penge, men der er ifølge Per Zeidler en forklaring på alt.

”Da vi startede, lavede vi en cigarkasse, som vi smed nogle penge i til indkøb af forskellige ting som lagner og dynebetræk, og der skal købes gummimænd og glidecreme og sexlegetøj og alt muligt. Og hver gang er der jo også kaffe og cola og chips. Nogle gange holdt vi også arrangementer med lidt grillmad og muligheden for at få et glas vin eller en øl. Så alt imens løjerne foregik det ene sted, så kunne både kvinder og mænd også hygge sig med noget mad og drikke ind imellem alt det frække. Det var kun til disse særlige arrangementer, at der var mulighed for at få et glas vin eller to. Ellers foregik arrangementerne uden alkohol. Så vi smed nogle penge i, og det er jo også fordi, vi havde en aftale med kvinderne om, at de fik et fast minimumbeløb,” fortæller Per Zeidler.

1.200 kroner for en time. Og så betalte de lidt mere for time nummer to og lidt mere igen for time nummer tre

Pengene til kvinderne kom i kassen fra de mænd, som deltog i gangbang-arrangementerne.

”Typisk betalte mændene 1.200 kroner for en time. Og så betalte de lidt mere for time nummer to og lidt mere igen for time nummer tre,” uddyber han. De fleste mænd deltog i en time og nogle i 2 timer og sjældne gange tre timer.

Regnestykket gik ifølge Per Zeidler op således: Kvinderne fik som udgangspunkt det aftalte garantibeløb. Det, der kom ind ud over garantibeløbet til kvinderne og til betaling af husleje og annoncering fik cigarkassen 20 procent af. Var der noget tilbage, når de 20 procent og udgifterne var trukket, så gik de ifølge Per Zeidler til kvinderne.

De 20 procent gik ifølge Per Zeidler til at købe sodavand og chips, kaffe og the samt forbrugsting i forhold til fortsat afvikling af gangbang-arrangementerne.

”Hvis der var arrangementer, hvor der ikke var nok mænd til, at kvinderne kunne få de lovede penge, så tog vi dem fra cigarkassen. Vi har på intet tidspunkt villet lave forretning ud af det her, så jeg mener ikke, vi har gjort noget ulovligt. Det var et mentalt frirum for mig, som jeg havde fundet, fordi jeg syntes, det var skidefrækt. Vores ide var, at vi ville lave en klub eller en forening, ligesom man kender det fra swinger-miljøet; bare med udgangspunkt i gangbang,” hævder Per Zeidler.

Angrer over for familien

Den plan når at dø inden fødslen. 8. november 2017 kan man over hele landet pludselig se en fuldstændig overrumplet Per Zeidler, der foran et rullende kamera forsøger at forklare sin tilstedeværelse foran et forsamlingshus i Ammitsbøl. Det kan han ikke rigtigt.

Jeg har ikke fortrudt, at jeg har arrangeret gangbang.

Herefter ruller lavinen, og Per Zeidler bliver revet med hele vejen. Risikovilligheden har flået benene væk under ham, og tilbage står kun den sidste del af det citat, vi indledte denne artikel med. Konflikten skulle jo komme, fordi idet kameraet rettes mod Per Zeidler, rammer en del af spotlyset også hans nærmeste omverden.

”Jeg har ikke fortrudt, at jeg har arrangeret gangbang. Det har jeg ikke. Men det der efterfølgende sker...En ting er, hvad jeg bliver udsat for. Det er sådan set i orden. Det må folk selv om. Jeg er dømt af folkedomstolen, og det er fint nok. Jeg er dømt af alle dem, der er puritanske og moralske, men jeg er liberal i mit sind, og jeg søger ingen medlidenhed. Min måde at tænke på i forhold til andre mennesker er, at vi skal have lov til at gøre lige præcis, som vi selv vil, så længe vi ikke gør skade på andre. Men her har man gjort skade på min familie ved at bringe dem i pressens søgelys. Hvis der er noget, jeg angrer i det her, så er det, at min familie er blevet hængt ud på det,” fastslår Per Zeidler.

Og det er netop den erkendelse, der ender med at bringe ham til en øde markvej i Tyskland i en bil, der langsomt bliver fyldt op med udstødningsgas.

I næste uge afslutter vi historien om Per Zeidlers deroute.

Publiceret 20 June 2018 12:40

SENESTE TV