Se videoen: Pernille filmede den danske elg

En elg render rundt i Nordsjælland i øjeblikket, og Pernille og hendes datter Luna var så heldige at spotte den forleden

Af
Martin Warming

En elg er løs i Nordsjælland - og det lykkedes forleden Pernille Sether Kjeldsen og hendes 13-årige datter Luna fra Hillerød at optage en video af elgen.

Det er 20 år siden, at der sidst blev set en elg i Danmark. Der har siden gået mange rygter om dyrets tilstedeværelse i den danske natur, men siden 1999 er der ikke blevet bekræftet vilde elge i Danmark. Før forleden altså.

Her spottede en kvindelig bilist en elg på Helsingørvej nord for Helsinge. Bilisten tog billeder og videoklip af dyret, og efterfølgende har Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent Niels Worm bekræftet, at dyret en er cirka to år gammel elgkvie.

Og fredag aften lykkedes det også for Pernille Sether Kjeldsen og hendes datter fra Hillerød at optage en video af elgen, da de kørte ad Kildevej i Helsinge ved 20-tiden.

"Den stod helt stille og spiste græs og kiggede ud mod os på vejen. Den havde ikke noget gevir – men den var stor,” fortæller Pernille Sether Kjeldsen til Hillerød Posten.

Publiceret 21 June 2018 10:03

SENESTE TV