Arven efter Mærsk Mc-Kinney Møller blev til et opgør mellem Gentofte Kommune og SKAT. Et opgør, som Gentofte Kommune nu trlkker sig ud af. Arkivfoto

Arven efter Mærsk Mc-Kinney Møller blev til et opgør mellem Gentofte Kommune og SKAT. Et opgør, som Gentofte Kommune nu trlkker sig ud af. Arkivfoto

Dødsboet efter Mærsk: Gentofte Kommune dropper skattesag om Møllers millarder

Ny lovgivning tvinger Gentofte Kommune til at opgive at få del i dødsboskatterne efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Men kommunen fortsætter retssagen mod SKAT og udvider sagen med 40 dødsboer, så den nu omfatter 71 dødsboer fra 2007-2012

Af
Jesper Bjørn Larsen

Det vakte stor undren i Gentofte Kommune, da SKAT i 2015 meddelte, at kommunen ikke fik andel i dødsboskatterne efter Mærsk Mc-Kinney Møller med henvisning til, at boet ikke var færdigbehandlet 1. maj 2014.

Efter loven skal kommune og stat ellers dele skatten efter dødsboer. En tredjedel tilfalder kommunen, mens to tredjedele går i statskassen. I kroner og øre var det 1,5 millarder kr., der gik stod til at gå Gentoftes kasse forbi. Lige siden har Gentofte Kommune varslet en retssag for at få del i Mærsk-millarderne, men nu strækker kommunen sine våben.

Mandag aften den 18. juni 2018 besluttede en enig kommunalbestyrelse - efter en klar indstilling fra to skatteadvokater - at opgive at få andel i dødsboskatterne i dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller.

Beslutningen er blandt andet baseret på en undersøgelse af, hvor langt arbejdet med boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller var på skæringsdatoen den 1. maj 2014 samt hvilke oplysninger, SKAT havde adgang til på dette tidspunkt.

"Vi har rådført os med de dygtigste skatteadvokater og vendt hver en sten, men advokaterne kan jo ikke ændre loven. Vi må erkende, at det efter loven er nødvendigt, at der inden 1. maj-skæringsdatoen skal foreligge en opgørelse fra boet. Denne forelå ikke 1. maj 2014, men først i oktober 2017. Derfor kommer dødsboskatten efter Mærk Mc-Kinney Møller ikke til at indgå i den verserende retssag mod SKAT," siger borgmester Hans Toft.

Kulegravning og sagsanlæg

Men det betyder ikke, at alt ånder fred og ro mellem Gentofte Kommune og SKAT.

Den 1. juni 2017 lagde Gentofte Kommune sag an mod SKAT med påstand om at betale 5,3 mio. kr. vedrørende 31 dødsboer. I de sager var alle oplysninger tilgået SKAT, og SKAT’s sagsbehandling var afsluttet inden 1. maj i år 2 efter dødsåret. Men SKAT havde ikke indtastet oplysningerne i SKAT’s fodelingssystem på dette tidspunkt, og SKAT mener derfor ikke, at kommunen skal have andel i dødsboskatterne.

Den 4. juni 2018 forhøjede Gentofte Kommune sin påstand med 13 mio. kr. vedrørende yderligere 40 dødsboer. Her havde SKAT modtaget boopgørelse og selvangivelse før skæringsdatoen 1. maj, men SKAT har først afsluttet sagsbehandlingen og indtastet oplysningerne i SKAT’s fordelingssystem efter denne dato. SKAT mener derfor heller ikke, at kommunen skal have andel i de dødsboskatter.

"I de 71 resterende sager om dødsboskatter, som foreligger på fuldt oplyst grundlag, er det SKAT’s helt uacceptable administration, der har spændt ben for Gentofte Kommune. Dette i modsætning til den store sag, som dømmes ude på en helt absurd og uretfærdig lovgivning fra 2006. Hvis et bo ikke er i stand til at foretage en endelig opgørelse inden for skæringsdatoen 1. maj, tager staten det hele. Og det er altså det, der nu koster Gentofte Kommune et stort milliardbeløb," siger Hans Toft. Han lægger ikke skjul på, at han er vred:

" Alt i alt er denne sag et udtryk for et ufatteligt lovsjusk, som efter den ansvarlige ministers udsagn har fået utilsigtede konsekvenser, og som samtidig belønner staten, når medarbejderne i SKAT arbejder langsomt."

Publiceret 25 June 2018 15:38

SENESTE TV