Ludomani sendte Bjørn på herberg: Da jobbet røg, gik derouten stærkt

For 12 år siden begyndte Bjørn at spille, men indsatserne tog overhånd. Og da jobbet røg, gik derouten stærkt

Af
Kathrine Albrechtsen

Foto: Signe Haahr Pedersen

Ned ad en asfalteret sti fra Jægersborg Allé, i en stor gul bygning, ligger et herberg for de, som har brug for et ståsted, når alle andre stier er brugt op

På denne varme sommerdag, hvor luften er tung og solen prikker i huden, har en gruppe mænd sat sig ned i gården for at vente på Hjemisbilen. På bordet ligger oversigten over isene, og papirets nussen i hjørnerne vidner om, at der er taget grundige beslutninger for, hvilke der skal fra bilen og ind i fryseren.

Vi befinder os på herberget Overførstergården beliggende for enden af en asfalteret sti ud til Jægersborg Allé. Et hjem med plads til 23 personer og som, siden det blev stiftet i 1991, har hjulpet hjemløse med alkoholproblemer og psyko-sociale vanskeligheder.

Bag hver dør bor to personer sammen, som begge kæmper for at komme på rette spor igen. Villabyerne har mødt to af herbergets beboere.

I nummer elleve på herberget Overførstergården bor 38-årige Bjørn. Gardinet er stadig trukket for, og han skynder sig at rede sengen, inden vi bliver inviteret ind.

På det hvide sengebord står en bærbar computer i selskab med en pakke cigaretfiltre og en æske med tobak. Hans sidste last, fortæller han.

14. september 2017 flyttede han ind på herberget for at rette op på et liv, som gennem mange år langsomt var skredet på grund af hans afhængighed af spil. For 12 år siden, som 26-årig, spillede han for første gang 60 kr. på en spillemaskine, som siden blev skiftet ud med oddset. Men da jobbet røg, og huslejen begyndte at gå til spil, gik derouten stærkt. Han flyttede fra lejlighed til lejlighed først i København siden Næstved, Slagelse, Svendborg og Bispebakken, mens gælden til venner, familie og kreditorer steg. En dag tog han en beslutning.

Bjørn værelse, hvor han har boet siden 14. september 2017. Foto: Signe Haahr Pedersen

Bjørn værelse, hvor han har boet siden 14. september 2017. Foto: Signe Haahr Pedersen

"Jeg havde igen spillet min husleje op. Skyldte 36.000 kr. for de sidste tre måneder. Min ven tilbød mig at låne penge, men jeg tænkte: 'Nej, lad det bare gå galt'," siger han.

Bjørn blev smidt ud af lejligheden og endte til sidst med at bo hos sin far.

"Min største frygt var hele tiden, at jeg skulle bo på gaden. Jeg havde brændt alle mine broer for lang tid siden, så der var ikke langt til at ende der," siger han.

Hold styr på sine løgne

For at fodre afhængigheden, havde løgnen været et bærende element.

"Man lyver meget over for sin familie og venner, når man spiller. Jeg lærte til sidst, at når jeg løj, skulle blot 10 procent af løgnen være rigtig, for ikke at blive opdaget. For eksempel, at noget var gået i stykker. Men det slider på en, fordi man har det skidt med at lyve, og fordi man bruger meget energi på at holde styr på alle sine løgne. Jeg skulle huske ikke at lyve over for folk, der gik i de samme grupper. Det er en stor lettelse ikke at skulle lyve mere," siger han.

Da Bjørn flyttede ind på Overførstergården, fortsatte løgnene de første måneder. En undskyldning om, at han skulle på tanken efter en cola blev brugt til at spille. Efter halvanden måned tog han en beslutning om, at det skulle stoppe. Og efter han fik installeret ROFUS på sin computer, som er et program, der udelukker en fra spillesider, har han ikke odd-set siden slutningen af april.

En gang om ugen går han hos en psykolog for at få ludomanien under kontrol.

"Hvad vi taler om? Vi går alle sammen rundt og gemmer på noget. Og det spørger hun ind til. Det er mærkeligt. Jeg stoppede med at ryge hash sådan her," siger han og knipser én gang med fingrene.

"Men med spil kan jeg ikke. Jeg ved sgu ikke hvorfor," siger han.

Første joint blev tændt som teenager, men forbruget tog sammen med spil overhånd i 20'erne, da han var flyttet til København og begyndte at tjene sine egne penge.

Kedsomhed og rastløshed peger Bjørn selv på som en af grundene til, at han blev ved med at ryge og spille.

"Spil er også nemme penge, der giver gang i den og dyre byture. Men jeg vidste godt for mange år siden, at det var ved at tage overhånd. Jeg vandt, men jeg tabte også mange penge," siger han, hvis største tab har været 50.000 kr. og største gevinst 70.000 kr.

Har ikke tilgivet min mor

Fra Bjørn var 4 til 9 år boede han med sin danske far og brasilianske mor i Brasilien. Efter familien kom hjem, flyttede de rundt i Danmark. Pilen pegede til sidst på Dronningemølle, hvor han med seks år boede længst. Her blev forældrene skilt, og moren besluttede at flytte hjem til Brasilien uden sin 15-årige søn.

"Det var ret nedslående, da hun rejste. Jeg tror stadig ikke, at jeg har tilgivet hende. En mor skal ikke flytte fra sine børn," siger Bjørn.

Tilbage i Dronningemølle boede Bjørn med sin far, to søskende og to halvsøskende. Bjørn har i dag kontakt til sin søster, men har ikke set sin bror, siden han smed Bjørn ud af sin lejlighed på grund af rumvæsner, der ville komme.

"Han har nogle psykiske problemer. Jeg tænkte, at det ville ende med tæsk, hvis jeg ikke tog mig sammen og flyttede videre," siger Bjørn.

Hos psykologen har Bjørn lært, at når lysten kommer, så er den ovre efter syv minutter. I den tid skal han lære at distrahere sig selv. Bjørn har lært sig selv at tage et spil Fifa.

"I begyndelsen tænkte jeg hele tiden på det, men det bliver mindre og mindre. Det kan jeg se på det skema, som min psykolog har bedt mig om at udfylde, når lysten kommer," siger han.

Ugens 52 gøremål skal fordeles mandag morgen. Foto: Signe Haahr Pedersen

Ugens 52 gøremål skal fordeles mandag morgen. Foto: Signe Haahr Pedersen

Bjørn har set beboere, der kom hertil for at få stoppet én afhængighed, for kun at vende hjem med en ny. Bjørn har kun cigaretterne, men kæmper stadig med sin kedsomhed. Han skal lære at kede sig, siger han, måske få sig en hobby i stedet for at spille computer fem dage i træk.

Lige nu venter Bjørn på, at Københavns Kommune finder en lejlighed til ham. Når han flytter ud, bliver han sat på en en hård prøve, fortæller Bjørn.

"Jeg skal holde mig væk fra kiosker, for jeg har ikke råd til at miste en lejlighed igen. Derfor har jeg bedt kommunen om at tage sig af mine regninger," siger han, som med sin ludomani har opbygget en gæld på 250.000 kr.

"Jeg får mange breve fra kreditorer, men dem skubber jeg væk. Det er typisk fra kviklån og boligselskaber, som jeg har fucked up. Jeg er på bistand, så jeg tvivler stærkt på, at jeg får betalt min gæld ud. Så længe jeg ikke er uvenner med SKAT, så stresser det mig ikke. Altså, jeg vil gerne gøre det godt igen, men det bliver svært med et flexjob," siger han.

52 gøremål

Bjørn har problemer med sit ene ben, som ikke rigtig vil følge med, så han falder 80 gange om året. Især brosten viger han udenom. Det er en medfødt fejl, der gør, at benet hurtigt bliver træt. Det går kun ned ad bakke, forklarer Bjørn med sin hånd. Derfor søger han efter et flexjob. Gerne i en Netto.

På herberget har Bjørn haft tid til at tænke over fremtiden. En fremtid med arbejde og uden spil.

"Jeg har boet her for lang tid nu, så jeg skal lige sige til mig selv, at det ikke er en bolig, men et herberg. Jeg skal ud af systemet og videre. Man bliver også lidt rastløs af at bo her efter så mange måneder. Jeg ser ikke så mange af mine venner, da de fleste bor i København, og med min bistand har jeg ikke råd til at tage derind så ofte for at besøge dem," siger han.

Flere folk på herberget er dog blevet Bjørns venner. De spiller billiard sammen nede i den gamle salon, hvor der over kaminen står flere trofæer fra dyster mod andre herberg. Ellers er han glad for at spille Risk og ja, spise is.

Salonen hvor beboere mødes til et slag billard. Foto: Signe Haahr Pedersen

Salonen hvor beboere mødes til et slag billard. Foto: Signe Haahr Pedersen

Livet i Gentofte er stille. Det skulle han vænne sig til.

"Når der kommer en politibil med udrykning, kommer alle ud for at høre, hvad der sker. I København er man jo vant til det," siger han.

På herberget kører biler op af stien og sætter folk af med forskellige baggrunde. Og i et separat hus fra den gule bygning, bor de, der udsluses fra den psykiatriske afdeling.

"Der har boet folk, som skaber problemer, men de får mange chancer af os. Men hvis de er voldelige og har en provokerende adfærd, så siger jeg det til personalet," siger Bjørn, som er beboerformand.

Som en betingelse for at få lov at bo på herberget, skal beboerne fordele 52 gøremål mellem sig hver uge, der tæller alt fra rengøring til opvask.

"Det er godt, at man har noget ansvar, ellers kunne man bare blive inde på sit værelse. Jeg sørger altid for at skrive mig på gøremål sent på dagen, fordi jeg spiller om natten og vågner først kl. 14. Jeg har et godt sovehjerte. Men jeg kan også lide at være oppe om natten, for der er man helt i fred," siger han.

Tabu at bo her

Bjørn har som betingelse for interviewet bedt om, at Villabyerne kun bruger hans fornavn og ikke må tage billeder af ham. I hans omgangskreds har han kun én ven, som ved, at han bor herinde.

Er det tabu at bo på herberg?

"Det kan du roligt sige. Jeg fortalte det ikke til folk, fordi jeg skammede mig så meget. Det gør jeg stadigvæk. Men min familie ved, at jeg bor her. Det er de meget glade for," siger han.

Før han flyttede hertil, havde de tvunget ham på et ludomani-kursus i Odense.

"Mens jeg gik der, spillede jeg for 20.000 kr. på Oddset. Da kurset sluttede, fik jeg et diplom på, at jeg ikke længere var afhængig," siger han grinende, men bliver alvorlig:

"Men det her ville jeg selv. Det gør hele forskellen," siger han og fortæller om en mærkbar udvikling, siden han flyttede ind i september.

"Jeg var helt psykisk nede, men der er kommet en forandring. Heldigvis."

Publiceret 26 June 2018 13:09

SENESTE TV